Strandet islænding i Limfjorden

Af Hanne Carlsen
SE ALLE BLOGINDLÆG
Dette er et uredigeret blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].

Islændinge er i et temmeligt følsomt humør i øjeblikket. Så derfor fik historien om den islandske søulk Ólafur Harðarsson rimelig meget plads i dagens avis og på nettet under overskriften "Danskere ville ikke redde islænding".

http://mbl.is/mm/frettir/innlent/2008/11/14/danir_vildu_ekki_bjarga_islendingi/

Altså historien i korte træk er at Olafur skulle sejle en båd fra Sverige til Norge og men kom ud i noget slemt vejr og strandede på vejen, 400 m fra havnen i Randnes syd for Limfjorden, fordi lyset i bøjerne var gået ud.

Så sad han dér og der var ingen der ville hjælpe ham fri uden at de fik en masse penge for det. Efter en dag kom nogle myndighedspersoner og de ville ikke hjælpe ham før han skrev under på at han overhav båden til den danske stat. Så det gjorde han, og så sejlede de væk igen, uden at hjælpe ham fri og give ham med og drikke. Og Olafur spekulerer på, om det nu er fordi de har set det islandske flag på båden og er sure fordi de havde aktier i Glitnir.

Til sidst blev der højvande og Olafur kom fri efter to døgn, men myndighederne bordede båden og sejlede den i havn. Først efter nogle dages papirsjongleren fik han sin båd tilbage.

Det lyder som en speget sag, nu ved jeg ingenting om reglerne for sådan noget, på den anden side synes jeg at det er rimelig paranoidt at tro at det er fordi han er islænding at de ikke har villet hjælpe ham...

Men det store spørgsmål, som jeg sidder tilbage med er: Hvor er Randnes?

 

Dette er et uredigeret blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].

Om Hanne Carlsen

27 år. Bor i Reykjavík, Ísland.  Studerer folkesundhed og islandsk. Gift med en indfødt. Ingen jeep, visagæld eller gasgrill.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.