Island i EU?

Af Hanne Carlsen
SE ALLE BLOGINDLÆG
Dette er et uredigeret blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].

De seneste par dage har vi snakket meget om EU og euroen heroppe. Island er i EEC, ligesom Norge, men er ikke medlem af EU. Det er der flere grunde til, men lige nu er en af de vigtigste at med at gå ind i EU kunne Island blive nødt til at dele sine fiskeressourcer med andre lande - og det er også inden for den sektor at modstanden er størst.

Debatten om euroen har dukket op på overfladen ca. hver 3. måned det sidste års tid. En eller anden smart person spørger, jamen hvorfor tager vi så ikke bare euroen som betalingsmiddel, og så er der nogen der spørger nogen nede i EU: Må Island godt bruge euroen? - og så siger EU nej, ikke uden medlemsskab, og så snakker vi ikke mere om det - ikke de næste par måneder i hvert fald, hvorefter scenariet gentager sig, som meget fint blev illustreret af tegningen forneden, som er fra det nu hedengagne "Blaðið", og blev bragt den 25. september - inden verden gik helt af lave. Islandsk text: Forstår du hvad de siger? Nej.

Lige nu opfylder Island ikke kravene til økonomisk stabilitet for EU-medlemskab, men jeg tror der bliver ansøgt inden for de næste par år. Med mindre Island starter et møntsamarbejde med Norge og Danmark, som det er blevet foreslået her på det seneste.

Med hensyn til at de store biler bliver solgt ud af landet, så tror jeg folk er taknemmelige for at komme af med deres ejendomme. Man har hørt om folk der sidder inde med hus, 4-hjulstrækker(e), sommerhus her og i Spanien, alt belånt i euro og det er meget svært at sælge noget som helst lige nu. Det var/er ikke bare bankerne der er ude i seriøst overforbrug heroppe.

Dette er et uredigeret blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].

Om Hanne Carlsen

27 år. Bor i Reykjavík, Ísland.  Studerer folkesundhed og islandsk. Gift med en indfødt. Ingen jeep, visagæld eller gasgrill.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.