Jon Dahl Tomasson er nok en af de danske landsholdsspillere, der har glædet sig over Danmarks manglende kvalifikation til EM-slutrunden.
For mens kvartfinalerne tog sin start i torsdags, oplevede Jon Dahl en helt ny start på livet.
Her blev han nemlig far til en lille dreng.
Ifølge Avisen.dks oplysninger var Jon Dahl med under hele fødslen, der forløb godt.
Jon Dahl Tomasson og kæresten Line Kongeskov Jensen befinder sig lige nu i Danmark, men til dagligt bor de i Spanien, hvor Jon Dahl spiller for den spanske klub Villareal.
At den danske angriber er blevet far, er kommet som en kæmpe overraskelse for mange. Det er nemlig - overraskende nok - lykkedes parret at holde graviditeten hemmelig.