Rådhuspladsen i København. Kender I den ? Det er dér, hvor bl.a. byens rådhus er beliggende. Blandt byens indbyggere - københavnerne - kaldes den for nemheds skyld blot ”Rådhuspladsen” - så véd alle, hvilken plads det drejer sig om. Det er en stor, centralt beliggende og meget befærdet plads i centrum af landets hovedstad. Et mylder af mennesker krydser eller passerer dagligt pladsen - til fods, på cykel, i bil eller med bus. De haster på vej til og fra arbejde, iler over pladsen for at komme på shoppingtur i indre by - eller spadserer i ro og mag for at besøge nogle af sidstnævntes mange spisesteder, caféer og værtshuse. Ofte er pladsen også samlingssted for politiske demonstrationer eller kulturelle events. Der er som oftest et fornøjeligt liv og leben på pladsen. Mange turister benytter lokaliteten som udgangs- og orienteringspunkt ved deres besøg og sight-seeing i byen.
Rådhuspladsen i København - med lyden af timeslagene fra Jens Olsens berømte verdensur i Rådhustårnet, der engang - da jeg var barn - dagligt blev transmitteret i radioen som forløber middagsradioavisen kl. 12. Speakeren annoncerede: ”De hører Danmarks Radio kanal København og Kalundborg. Vi transmitterer nu rådhusklokkerne i København”. Og så bimlede rådhusklokkerne, og bagefter kom ”Pressens Radioavis”, som blev fulgt af farvandsudsigter, fiskerinoteringer m.m.m. Men alt dét er en helt anden historie.
Pladsen er firkantet - kvadratisk eller rektangulær afhængig af hvad medtages og udelades. På pladsen står i det ene hjørne en statue med to vikinge-hornblæsere - der efter sigende blæser hver gang en jomfru krydser over pladsen, hvorfor der vistnok ikke blæses så tit -, mens der i det diagonalt modsatte hjørne er rejst en statue for den lille hornblæser - en eller anden signalgast, som var med i 1864. En statue af vores nationaldigter H.C.Andersen er anbragt i et tredie hjørne - i støjen og røgen fra en en stærkt befærdet trafikåre ligeledes opkaldt efter den navnkundige digter. Hverken den stærke støj eller fæle giftige os fra bilernes udstødninger synes dog at genere turisterne: Statuen bliver fotograferet fra alle mulige og umulige vinkler. Endelig er der på pladsen et lille springvand, hvorfra vandet næsten altid - omend afhængig af den aktuelle vindstyrke - sprøjter ud på de omliggende fliser og gør de forbipasserende fodgængere våde.
Pladsen har gennem de seneste godt 100 år ofte også været skueplads for vigtige og betydningsfulde historiske begivenheder, som har printet sig på nethinden - f.eks. var det her, at Værnemagten og dens danske halehæng Schalburg-korpset paraderede under besættelsen, Montgommery blev modtaget som helt ved befrielsen og fodbolddrengene i 1992 blev modtaget af den tiljublende folkemængde, da de i triumf vendte hjem fra Sverige efter at være blevet EM-mestre i fodbold.
Pladsen er altså fyldt med national historie. At have forretningsadresse på Rådhuspladsen er dyrt og mondænt, fordi den er beliggende så centralt i storbyen. De mennesker, der har prøvet at spille ”Matador”, véd da også, at Rådhuspladsen er den dyreste grund i spillet - har man først overtaget den, er man godt på vej til at vinde spillet.
Meningerne om pladsens udseende og indretning er og har altid været delte - de offentlige debatter herom er ofte foregået i eller har ofte fundet vej til medierne - pladsens udseende og indretning betyder noget for mange københavnere. På et tidspunkt havde HT - Hovedstadens Trafikselskab - opført en billet- og busterminal på pladsen, som affødte så meget debat og kritik, at bygningen - trods dens mulige arkitektoniske og praktiske kvaliteter - efter få år atter måtte rives ned: For byens borgere var der dog grænser for, til hvilke formål pladsen kunne anvendes. Kiosker og pølsevogne var - og er fortsat - o.k. - de hører ligesom med i det københavnske bybillede -, men en stor, bastant og dominerende bygning som en busterminal var dog for meget !
Nu er noget lignende imidlertid sket igen: Dansk Industri har fået nedrevet sit hidtidige blot ca. 35-årige hovedsæde på hjørnet af Vesterbrogade og H.C.Andersens Boulevard. I stedet er opført en ny bygning i SMAGLØS ANONYM stil som umiddelbar nabo til Tivoli og med direkte facade til Rådhuspladsen. Bygningen er somend pæn, nydelig og stilren, men alt for stor og dominerende i forhold til omgivelserne, som den på ingen måde matcher, er i harmoni og spiller sammen med.
Bygningens arkitektoniske stil kan genfindes blandt mange andre nogenlunde nyopførte bygninger - dvs. bygget indenfor de sidste 10-15 år - langs bl.a. havnefronten i København - hvor den omhandlede bygning formentlig med fordel ville kunne være opført -, ligesom iøvrigt bygningsstilen kan genfindes i de fleste andre større byer verden over. Det er somend nydelige bygninger, men de er helt og aldeles anonyme, identitetsløse og kedelige: Glas, stål og hi-tech, der formentlig skal signalere internationalisering og globalisering, enkelhed og lethed, strømlinethed, konformitet og effektivitet.
Det triste ved det omhandlede byggeri er, at det opføres og anbringes i en ramme og nogle omgivelser, som har en helt anden historie og signifikans: Rådhuspladsens øvrige bygninger bidrager hver især til på deres måde at indramme og give pladsen dens specielle national-provinsielle storbymiljø, hvilket overhovedet ikke er - eller nogensinde bliver - tilfældet for DI’s ny hovedsæde.
Byggeriet er som nævnt anonymt smagløst, og bygningens aktuelle placering iskoldt vulgært dominerende. Det triste er bl.a., at alle vi, som hyppigt - måske endog dagligt - krydser eller passerer Rådhuspladsen, nu har udsigt til mange år fremover at blive konfronteret med denne vederstyggelighed, der selv suger opmærksomhed uden at give noget tilbage til omgivelserne.
Og turisterne, der besøger byen som forretningsfolk eller på ferie, må undre sig over en sådan graverende smagløshed i et land, som ellers bl.a. er - og gerne vil være - kendt for smagfuld ”danish design”.