Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Forældreansvarsloven 2012

24. maj 2012 23:14
Visninger  [820 ]   Debat  [2 ]



Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre har sendt følgende skrivelse til Folketingets Socialudvalg.

 


Folketinget
Socialudvalget
Christiansborg
1240 København K.  

København, den 23. maj 2012

 

Vedr.: Forældreansvarsloven 2012

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre skal anmode om følgende vigtige ændring i forbindelse med revisionen af forældreansvarsloven 2012.   

 

SAMVÆR

Det nye lovforslag til forældreansvarsloven fratager domstolene muligheden for, at lave helhedsløsninger og fastsætte samvær.

Vi skal i den forbindelse gøre klart opmærksom på, at dette kan bringe flere danske børn i fare, end dem vi tror vi hjælper.

Der er ganske enkelt ikke i evalueringen af forældreansvarsloven og lovforslaget taget højde for den helt almindelige praksis omkring misinformering, fejl og forskelsbehandling hos offentlige myndigheder i forældreansvarssagerne, som sker hver eneste dag i Danmark.

Domstolene laver eksempelvis i dag deleordninger for mange moderne familier, når det er godt, rigtigt og fornuftigt i en helhedsvurdering. Dette sker imidlertid - også - i de tilfælde, hvor far har klar bedst forældreevne og skal have forældremyndighed og bopæl for barnet.

Det sker ofte fordi mødre og advokater efter tydelige mønstre er bekendt med, at der sker forskelsbehandling hos offentlige myndigheder og derfor misbruger muligheden, eller simpelthen fordi en mor ønsker eller har behov, til tider stort behov, for de offentlige ydelser, som alene tilfalder bopælsforælderen 100 % i dag.

Færre fædre har dokumenterbart i henhold til Danmarks Statistik bopæl for børn i dag end i 1980 i modstrid med samfundsudviklingen.

 

Det er ofte sager, hvor fædre ønsker, bør og i henhold til loven skal have forældremyndighed og bopæl for barnet, som behandles af de offentlige myndigheder.

Der bør i lovforslaget som et minimum sikres en konsekvensændring i cpr loven § 8, således at ordlyden er, at barnet registreres med bopæl hos bopælsforælderen (i stedet for som i dag, der hvor barnet opholder sig mest). Dette er helt afgørende i forhold til de mange sager, hvor barnet opvokser hos den forkerte forælder eller med en forkert samværsordning.

Myndighederne har ved konsekvensændringen i CPR loven mulighed for, at Forælder A (Bopælsforælderen) som har behov for offentlige tilskud som boligstøtte, familieydelse m.v. sikres, mens barnet opholder sig mest tid hos Forælder B (samværsforælderen) i perioder eller konstant fordi det er bedst for barnet.

Grundlaget for rigtig mange forældres diskussioner og sager om bopælsspørgsmålet ophæves, da myndighederne har mulighed for at gøre det bedste for barnet samværsmæssigt og økonomisk med forskellige afgørelser, hvor de to ting er modsatrettede for barnet, og derfor skaber konflikt og sager mellem forældrene.

Lov om det centrale personregister:

§ 8.
Kommunalbestyrelsen skal registrere et barn, hvis forældre ikke har samme bopæl, med bopæl hos den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, uanset hvem af forældrene der har forældremyndigheden.

Bør ændres til:

§ 8.
Kommunalbestyrelsen skal registrere et barn, hvis forældre ikke har samme bopæl hos bopælsforælderen, uanset hvem af forældrene der har forældremyndigheden.     

 
ORIENTERINGSRET OG SOCIALE ARRANGEMENTER F. EKS. FØRSTE OG SIDSTE SKOLEDAG!

I forhold til lovændring om orienteringsretten og sociale arrangementer ved eneforældremyndighed kan offentlige myndigheder allerede i dag afvise orienteringsretten og sociale arrangementer i henhold til forældreansvarsloven § 23, stk. 3, i de meget få sager, hvor det findes relevant. Skønsmæssigt under 1 % af sagerne.

Da tallene hos Danmarks Statistik viser, at kun 69 % af forældrene af rent historiske årsager har fælles forældremyndighed, mens størstedelen (95-99 %) af forældrene anses at samarbejde på fornuftig vis, er der er tale om direkte vildledelse på dette område.

Der er ingen sammenhæng mellem forældremyndighed og sociale arrangementer som f.eks. første og sidste skoledag i henhold til Danmarks Statistik. Vi skaber nu med lovændringen udfordringer og potentielle konflikter for 31 % af forældrene imod enhver sund fornuft.

Fælles forældremyndighed skaber positivt samarbejde og glæde hos begge forældre. Deltagelse i sociale arrangementer er helt normalt for forældre med fælles forældremyndighed og for de forældre som historisk har eneforældremyndighed. Barnet ønsker naturligvis at far og mor begge deltager og i de meget få tilfælde, hvor det kan skabe konflikt kan dette håndteres i gældende lovgivning.

Vi anbefaler at lovændringen udgår.

 

ANBEFALING 

Samlivets ophør er i dag almindeligt og Foreningen Far er positive overfor alle nye tiltag, der gavner danske børn.

Foreningen Far må imidlertid anbefale danske politikere, at stemme nej til Forældreansvarsloven 2012, såfremt ovenstående vigtige forhold ikke korrigeres. Vi oplever simpelthen at loven vil skade flere danske børn, end dem vi tror vi hjælper, og direkte bringe en gruppe af danske børn i fare. Vi oplever at lovforslaget vil skabe nye sager og en samlet forringelse for danske børn, forældre og bedsteforældre i moderne familier.

Det er en meget stor mangel i evalueringen af forældreansvarsloven, at der ikke er foretaget en anonym tilfredshedsmåling hos de danske forældre, som har oplevet den offentlige sagsbehandling.

Det er kun med moderne offentlig ledelse og åbenhed muligt kvalitativt, at frembringe forældrenes gode ideer og virkelige oplevelser med sagsbehandlingen, i stedet for et system i samfundsmæssig udvikling, der evaluerer sig selv.

Foreningen Far oplever fantastiske mødre og fantastiske fædre i Danmark år 2012. Det handler om god forældreevne, nærvær, positivt samarbejde, ærlighed, socialhistorik, respekt og ansvarlighed. De værdier vi skal belønne i lovgivningen og praksis samt give videre til alle danske børn.

Foreningen Far finder der er behov for en klar modernisering af forældreansvarsloven i forhold til de mange nye familieformer vi har i Danmark og den alt for store historiske forskel mellem bopæl og samværsforældre for moderne familier, der lever i 9/5, 8/6 og 7/7 samværsordninger og ligeligt deltager i børnenes glade, trygge og sunde opvækst.

Det helt afgørende i Forældreansvarsloven 2012 er, at vi bibeholder alle gode intensioner fra tidligere om forældrenes fælles ansvar for børnene. Det helt store potentiale for at gøre det bedre for moderne familier findes ved få tekniske lovhindringer og bedre praktisering af forældreansvarsloven i hverdagen.

Vi skal her blive bedre til at informere forældrene om de gode oplevelser ved begge forældres deltagelse for barnet. Vi skal blive bedre til at træffe rigtige beslutninger, på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt samt måske vigtigst altid at belønne god forældreevne, positivt samarbejde, rigtige værdier og god sagsbehandling af dygtige medarbejdere.

Der er behov for en målrettet indsats mod misinformering, fejl og forskelsbehandling i Danmark år 2012, således at det standses og vi får frigjort offentlige ressourcer til kvalitativ korrekt sagsbehandling hos glade medarbejdere hos de offentlige myndigheder.

Foreningen Far står tilrådighed for positivt samarbejde.

Med venlig hilsen

Jesper Lohse, Formand
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

 

Opret dig eller log på Avisen.dk for at anbefale
Del på Facebook
Jesper Lohse

Jesper Lohse er landsformand for Foreningen Far.

Foreningen Far er en frivillig forening af forældre, bedsteforældre, bonusforældre og pårørende af begge køn med over 30 års erfaring på familieområdet.

Foreningen driver landsdækkende rådgivningscentre, telefonrådgivning og deltager aktivt i den politiske debat samt medvirker i medierne næsten hver eneste uge på forældreområdet.

Læs mere på: www.foreningenfar.dk

Foreningen Far er en frivillig forening af forældre, bedsteforældre, bonusforældre og pårørende af begge køn med over 30 års erfaring på familieområdet.

Foreningen driver landsdækkende rådgivningscentre, telefonrådgivning og deltager aktivt i den politiske debat samt medvirker i medierne næsten hver eneste uge på forældreområdet.

Læs mere på: www.foreningenfar.dk

Indlæg | 58 | 23.452 | 27
Siden | 13. februar 2012 10:03
DEBAT OM INDLÆGGET
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logger du på via "Kommenter via..." skal siden genindlæses
25.05-2012 | 13:18 af Nanna Gersov
"Færre fædre har dokumenterbart i henhold til Danmarks Statistik bopæl for børn i dag end i 1980 i modstrid med samfundsudviklingen."

Det kommer an på, hvordan man tolker samfundsudviklingen. Jo længere vi går tilbage i tid, desto vanskeligere var det for en kvinde at være eneforsørger. Og så har barnet måttet bo hos andre, herunder hos sin far. Men med stigende uddannelse og erhvervsdeltagelse kan flere kvinder selv give barnet en god opvækst. Det er vel den samfundstendens, tallene afspejler.

Mvh
Nanna

www.femininfremtid.dk
 
 
26.05-2012 | 09:52 af Jesper Lohse
De fleste voksne danskere husker barndommen som en tryg tid. Samles 25 danskere i deres gamle skoleklasse, så vil ca. 20 huske deres opvækstår som forholdsvis eller meget trygge, men for tre-fire stykker var barneårene langt fra den rene Bulderby. For en enkelt af dem var opvæksten ligefrem en meget utryg tid. Den sociale arv går igen.

Trygfondens målinger viser at skilsmisser ikke gjort barndommen mere utryg i sig selv. Det er først og fremmest forholdet til gode forældre med kvalitetstid, der har betydning for, om barndommen erindres som en tryg periode.

Alvorlig psykisk sygdom, misbrug og andre sociale problemer har været med til at berøve de yngste trygheden.

25% kvinder / 7 % mænd oplever efterfødselsreaktioner, 4% af alle børnene oplever den ene forældre dør før de er 18 år, 1/3 af alle voksne rammes af længerevarende sygdom som f.eks. kræft og manglende kvalitetstid er en mangel hos mange forældre. Der er en gruppe af børn som opvokser hos psykiske syge, alkoholiserede og for den sags skyld voldelige mødre på samme vis som fædre.

Det er her vi finder et af de helt store potentialer for at skabe tryghed i børnehøjde for alle børn. Alvoren er når vi tror at kvinder eller mænd kan gå på vandet og ikke bruger gode forældre og bedsteforældre, som parameter og ressource personer i de tilfælde, hvor den sociale arv skal brydes for at skabe tryghed i børnehøjde.

Alvoren er at det ofte er forældre med egne barndomsoplevelser og uvidenhed, der leger stopklods for den sociale arv og for at alle danske børn oplever en god, glad og tryg barndom.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites