Ansatte i discountkæden Aldi lever livet farligt. Deres arbejdsplads topper listen over supermarkeder med flest røverier.
Og nej, de ansatte lever IKKE livet mindre farligt efter, at Avisen.dk de seneste dage har afsløret, hvordan landets Aldi-butikker er noget nær et slaraffenland for butikstyve.
Vi har skrevet om lav bemanding, manglende videoovervågning og et totalt fravær af overfaldsalarmer. Og senest har vi så fortalt, hvordan de ansatte i mange af Aldi-butikkerne bliver sendt alene i banken med dagens omsætning i håndtasken, handskerummet eller bagagebæreren.
Med ekstra høj risiko for overfald.
Artiklerne har med rette skabt debat. Mange læsere – ikke kun på Avisen.dk, men også på ekstrabladet.dk, Facebook og andre steder – har givet udtryk for, at vi maler skydeskiven endnu tydeligere op på ryggen af Aldis medarbejdere ved at blotlægge de risikofyldte arbejdsforhold.
Det er en relevant debat, som vi også har taget på redaktionen. For den slags historier skal en avis ikke fortælle uden at have gjort sig grundige overvejelser om konsekvenserne.
Det har vi også gjort. Og da vi fik skåret ind til benet, var vi ikke i tvivl.
Ansvaret for at undgå overfald på en Aldi-medarbejder – både dem, der er sket, og dem, der vil ske – kan kun placeres et sted. Og det er hos ledelsen.
Selvfølgelig kan ingen butik gardere sig 100 procent imod overfald, men det er enhver ledelses klare ansvar at sikre sit personale bedst muligt. Og det har Aldi-ledelsen ikke gjort.
De utrygge medarbejdere har råbt op. Arbejdstilsynet har rettet kritik. Men intet er sket.
Aldi har med åbne øjne udsat sine medarbejdere for en ekstraordinær høj fare i årevis.
Tag nu bare butikken i Tilst, hvor fem ud af syv medarbejdere har oplevet at blive røvet i løbet af en periode på seks måneder. Ifølge butikschefen i Tilst tænker de ikke på, om de bliver røvet igen – men hvornår.
Den manglende sikkerhed er så udpræget, at en butiksrøver for nylig fortalte retten, at han havde røvet en Aldi-butik i Frederikssund, fordi ”alle ved, at det er det letteste i verden”.
Skulle der alligevel være en butikstyv, der ikke har kendt til den dårlige sikkerhed i Aldi, kan vi ikke afvise, at han nu ved det – og at det er Avisen.dk, der er kilden til den viden.
Men det ændrer ikke ved, at det er nødvendige historier at skrive.
Det viser også Aldi-ledelsens reaktion på vores historier.
Det kan ikke være rigtigt, at butiksansatte skal leve med frygten for at få en pistol for panden eller en kniv for struben, når de passer deres arbejde. Men efter at have råbt op i mange år, var det først, da en af vores journalister ringede til Aldis danske direktør, at han lovede, at der nu er en løsning på vej.
Det er ikke mit ærinde at hylde mediemagten. Og det er trist, at der ofte skal offentlig opmærksomhed til, før de ansvarlige skrider til handling.
Men det viser, hvorfor det også er nødvendigt at skrive de svære historier.
Og forhåbentligt fører det til, at de ansatte i Aldi inden længe kan leve livet lidt mindre farligt.