Der findes tusindvis af film om mennesker der bliver forelskede. Men det er først, når man har set den britiske instruktør Andrew Haighs nyeste film ”Weekend”, at det går op for en, hvor ufattelig sjældent man oplever en film, der gør et ærligt forsøg på at indfange og afbilde, hvad det egentlig vil sige at falde for et andet menneske – uden sentimentalitet, forceret nuttethed eller følelsesmæssig manipulation.

At det så drejer sig om kærligheden mellem to mænd er næsten underordnet i den sammenhæng, for bag om alle normer og fordomme er kærlighedens mystiske og forunderlige væsen universel. Og det er filmens største styrke, at den får pointeret dette faktum så stærkt.

Som titlen antyder forløber filmens handling over en kort, men intens weekend. Fredag aften tager Russell (Tom Cullen) på bøssebar efter en familiekomsammen og scorer Glen (Chris New) – eller rettere, det er snarere Glen, der scorer Russell. Lørdag morgen vågner de to mænd op i samme seng efter en hed nat, og begynder nu at finde ud af, hvem hinanden egentlig er.

Det står hurtigt klart, at de to mænd er meget forskellige både af temperament og i deres måde at forholde sig til det at være bøsse.

Glen prøver at slå igennem som kunstner og er udadvendt og meget verbal og kommunikerende omkring sin seksualitet. Han sprang ud allerede som 16-årig, da han fortalte sine forældre, han var bøsse, og tackler tilråb og homofobi ved aggressivt at bekæmpe det, så snart det stikker hovedet frem. Han ser det at være bøsse som en evig kamp mod heteronormativiteten og tror ikke på faste parforhold og ægteskabet.

Russell er derimod stille og indadvendt. Han er livredder, er vokset op på børnehjem, og selv om hans venner ved, at han er bøsse, og fuldt accepterer det, gør han ikke noget stort nummer ud af at skilte med sin homoseksualitet, men lever stille og roligt i sin betonslumslejlighed i udkanten af Nottingham. Når han oplever homofobi vælger han at lade som ingenting frem for at tage konfrontationen og drømmer bare om et fast parforhold.

I løbet af en hektisk weekend kommer de to mænd ind under huden på hinanden både fysisk og følelsesmæssigt. Og langsomt flytter de sig hver især fra deres yderpunkter i takt med at følelserne bliver dybere.

Det er et forhold med en – i hvert fald foreløbig - deadline – da Glen om søndagen skal rejse to år til Oregon i USA for at blive indrulleret på en kunstskole. På den måde minder ”Weekend” om den engelske klassiker ”Brief Encounter” (1945), hvilket ifølge Andrew Haigh er med fuldt overlæg.

Som sagt er filmen i langt højere grad en kærlighedshistorie end et homopolitisk manifest. Selv om det gøres klart, at kærlighed mellem mænd er underlagt andre ydre rammer end kærligheden mellem for eksempel en mand og en kvinde, viser den lige så klart, at det ikke er tilfældet på det indre plan. Og spørgsmålet er om ikke alle mennesker, uanset køn eller seksualitet, bliver mødt af normer – for eksempel omkring udseende, vægt, race, uddannelse, arbejde, økonomi, politisk ståsted etc. At der ikke er nogen enkelt gruppe, der har hævd på at være forfulgt minoritet, og at normer også florerer blandt minoriteter.

Debutanten Chris New og næsten-debutanten Tom Cullen spiller de to hovedroller med en troværdighed og autencitet, så man mange steder nærmest tror, at der er tale om ægte personer frem for skuespillere, og der er en gnist og en ømhed mellem de to mænd, som sjældent er set før på film.

Andrew Haigh styrer dem og resten af sine virkemidler med fornem sans for balance. Det gælder blandt andet filmens sexscener, der lige som alt andet indgår naturligt i handlingen, uden hverken at fylde for meget eller for lidt – ja faktisk snakkes der langt mere, end der elskes i ”Weekend”.

Så for alle, der vil have et indblik i, hvad det vil sige at elske et andet menneske, kan denne smukke og oprigtige bøssefilm anbefales på det varmeste.

Weekend – 97 minutter – England – Instruktør: Andrew Haigh – Medvirkende: Tom Cullen, Chris new m.fl.