Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere herCookies & privatlivspolitik

Filmanmeldelse: Den store skønhed – Italiensk fabel om det søde, døde liv

4. september 2013 20:19
Visninger  [1256 ]   Debat  [0 ]





Paul Sorrentinos nye film “Den store skønhed” skydes i bogstaveligste forstand i gang med kanonskud og intense festscener.

Efter den bemærkelsesværdige ”This Must Be The Place” (2011), hvor Sean Penn spillede en aldrende rockstjerne, er Sorrentino vendt tilbage til Italien og Rom.

Den store skønhed” minder på mange måder om Fellinis ”La Dolce Vita”. Den er ikke så meget en fortælling som et sanseaftryk. En liftligt komponeret ret over store begreber som liv, kærlighed, filosofi og religion.

I midten af dette eksistentielle orgie står hovedpersonen Jep Gambardella en aldrende, livskynisk forfatter og libertiner, der havde så stor succes med sin første bog, at han aldrig siden har skrevet noget.

I stedet lever han det søde, overfladiske liv blandt sine kunstnervenner kun afbrudt af en tjans som skribent for et eksklusivt magasin, hvis redaktør er en flamboyant dværgekvinde. Ja, hvad kunne hun ellers have været, er man lige ved at spørge.

Efterhånden begynder Jep dog at stille spørgsmål ved sit liv – og det liv, han kunne have levet, hvis tingene havde været anderledes. Da han får at vide, at hans ungdomskærlighed er død, begynder overfladen at krakelere.

For mens Jep er hurtig til at dømme sine venner, opdager han kun langsomt, at han har spildt sit eget talent og i stedet omgivet sig med tomhed.

Nostalgi er den eneste følelse som dem, der har tabt troen på fremtiden, har tilbage", siger Jebs bedste ven på et tidspunkt og rammer dermed kernen i historien.

”Den store skønhed” er som en lang, sentimental rejse. Det næsten toogenhalv time lange værk driver dovent gennem sine dekadente tableauer, der er lige så smukke som fascinerende fremmedartede.

Undervejs får Sorrentino mere end én gang udstillet advantgardismen og performance art som tomme postulater. Mesterligt og tåkrummende eksemplificeret, da Jep interviewer og nedsabler en kvindelig performance-kunstner, der netop har banket hovedet til blods ved at løbe ind i en mur. Eller senere da en lille pige får afløb for sine aggressioner ved at smide maling på et stort lærred.

Tony Servillo er velvalgt som Jeb med sit furede, udtryksfulde ansigt og tilbagestrøgne, pomadiserede hår. En mand, hvis søde liv er blevet til det døde liv, og som ikke længere kan hidse sig op over sine egne erobringer.

Sorrentino er dog ikke helt en Felini, og nogle steder går filmen næsten i stå. Det afholder dog ikke ”Den store skønhed” fra at være stærkt underholdende. Og paradoksalt nok – eller måske med fuldt overlæg – lykkes det ham midt i fortrydelsen over livets spildte chancer at fejre det liv, der nu engang blev levet.

For hvis der ér en pointe i filmen, er det netop, at man hverken kan leve eller forstå livet baglæns. Det kan kun leves forlæns.

Den store skønhed – 142 minutter – Italien og Frankrig – Instruktør: Paolo Sorrentino – Medvirkende: Toni Servillo, Carlo Verdone, Sabrina Ferilli, Carlo Buccirosso, Iaia Forte, Pamela Villoresi m.fl.

Opret dig eller log på Avisen.dk for at anbefale
winnie eldrup har anbefalet dette indlæg.
Del på Facebook
Michael Madsen

Michael G. Madsen er journalist og filmekspert. De seneste fem år har han repræsenteret nyhedsbureauet Newspaq og Avisen.dk på filmfestivalen i Berlin, og det gør han også i 2014.

Filmeksperten Michael G. Madsen blogger også på Avisen.dk: Læs 'CineMadsen' om nye film, filmtrends - og hvorfor Kate Winslet er fantastisk.

Indlæg | 542 | 651.242 | 75
Siden | 30. oktober 2009 11:34
DEBAT OM INDLÆGGET
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logger du på via "Kommenter via..." skal siden genindlæses
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites