Man starter som lille og så blir´ man stor, sang Buster Larsen så rigtigt. Nu kan vi synge: "Det starter på Facebook og så blir´ det stort", for aldrig har jeg før været med til, at en idé på mindre end ét døgn voksede op og blev omsat til handling, hvor tusindvis af forargede, vrede, indignerede og chokerede dansk-danskere, dansk-tyrkere, dansk-irakere, dansk-kinesere, dansk-anden-baggrund er involveret.
Onsdag den 20. marts blev det 16 årige dansk-tyrkiske avisbud Dennis Özgür Uzuns, kaldet Deniz, brutalt slået ned med en kølle på åben gade. Det skete midt om eftermiddagen mens Dennis var ude og gå med aviser. Tre unge danske mænd – de to er brødre - på 15, 17 og 19 år sprang ud af en bil, sagde: "Hvad glor du på, perkersvin" og så drabte de Denis. "Muddi", som fulgtes med Dennis fortæller, at drabsmændene lo hånligt, da Dennis faldt om på fortorvet, og så sprang de ind i deres bil og kørte væk. De tre drabsmænd blev hurtigt fanget af politiet, som godt kendte de tre. De to drabsmænds mor, er dybt ulykkelig og undskylder fortvivlet. Moderen har igennem flere år råbt om hjælp til de danske myndigheder, for hun kunne ikke magte de to drenge.
Drabsmændene og den dræbte kendte ikke hinanden, og der var ingen konflikt under opsejling. Drabsmændene sprang simpelt hen bare ud af en bil og dræbte Dennis med en kølle. Det kunne have været hvem som helst de dræbte, og det ved vi alle godt. Derfor er det så rystende. Det kunne have været din eller min verden, der i dag lå knust. Dig eller mig der i dag skulle begrave vort barn.
Der går mange psykopater og sindslidende af den farlige type rundt i de danske gader. Der går også mange meget vrede mennesker med voldelige tendenser rundt. Allerede i 0.klasse var de vrede. Vi har unge, der mener det er ok at brænde biler af og kaste med sten efter brand- og politifolk. Vi får soldater hjem, som har set ting, som ingen almindelige danskere gør sig begreb om. Vi har flygtninge, som har set ondskaben. Og der går stofmisbrugere rundt, som kan finde på at slå folk ned for 100 kr. Og så har vi ca. 500 dybt kriminelle bandemedlemmer, som via mafiametoder styrer gaderne og jævnligt tager fejl og får banket den forkerte sønder og sammen.
For ikke ret lang tid siden blev en af mine nære bekendte slået til plukfisk en eftermiddag ikke ret langt fra mit hjem her i Fredericia. Jeg kan fra min stue se derover, hvor han blev gennemtævet. Han er far til 3 drenge under 10 år. Et tæskehold på 4 personer troede, at han var en anden. Min bekendte meldte det ikke til politiet. Jeg behøver vist ikke forklare hvorfor…
Måske derfor, jeg blev så dybt berørt, da jeg så billederne af Dennis mor. Hendes ulykkelighed gik lige i hjertet. Jeg får stadig gåsehud, når jeg ser billederne af hendes fortvivlelse på min indre nethinde. Jeg husker også tydeligt, at Dennis mor sagde, at hun ikke ønskede andet end at drabsmændene blev straffet, fordi hun ikke ønskede at andre mødre skulle lide som hende selv.
Til en tyrkisk avis udtaler Dennis far, at han vil samarbejde med myndighederne om, at finde løsninger, så den slags ikke overgår andre.
Vi ser tydeligt, hvorfor aviserne kan skrive historier om den gode dreng Dennis. Dennis kommer uden tvivl fra et ressourcestærkt hjem. Selv i deres livs værste situation evner Dennis´s forældre at udvise samfundssind. Jeg blev berørt på mere end én måde.
Jeg gik til computeren og inde på Facebook startede jeg gruppen " Vi kondolerer og tænder et lys. We condole whit you". Mindre end et døgn efter blev gruppen omtalt i TV-avisen kl. 18.30. Gruppen blev lynhurtigt til den hurtigst voksende gruppe på Facebook og i skrivende stund er der 5.000 medlemmer. Antal medlemmer vokser med ca. 1000 i døgnet. Folk skriver kondolencebreve til familien, sender blomster og lys, videoer, skriver beskeder til medierne, det offentlige Danmark og nærmiljøerne og alle debatterer i god tone.
Kort efter blev Facebookgruppen: "Stop meningsløs vold" oprettet af Helen Toft. Også her vælter medlemmerne ind. Snart fik Helen ideen om at lave et Fakkeloptog", og flere meldte sig straks som "arbejdsbier". Lenka Zintel gik i gang med at koordinere og planlægge. Mit bidrag bestod mest i, at komme med ideer, sprede budskabet og sætte Helen og Lenka i forbindelse med abros.dk, som er en platform for ildsjæle, der hjælper med at sætte samfundsgavnlige ting i værk. Jeg er selv medlem af abros.dk, som også er på Facebook. Derfor vidste jeg, at der hos abros.dk fandtes stærke kræfter, som kunne hjælpe Helen og Lenka. Snart strømmede det ind med tilmeldinger til Fakkeloptoget, som løber ad stabelen på torsdag kl. 20.00. Både startende fra København og Odenses Rådhuse. Al korrespondance foregår via inbox på Facebook.
Dilan Secilmis, er også på Facebook. Hun var ven med Dennis, og Dilan har oprettet en Facebookmindegruppe for Dennis, hvor hun har fortalt om sit liv med Dennis, og hvor Dennis´s kammerater har lavet sange til Dennis, som er lagt ud på Youtube.com, hvorefter de er blevet lagt ind på Facebookmindegruppen. I mindegruppen er også billeder af Dennis. Dilan forsøgte at starte en indsamling til Dennis familie, men det var påske og det var ikke nemt at få oprettet bankkonti m.v. Også Dilan sendte jeg over til Aamer brødrene på abros.dk og de gutter kan noget, som vi andre ikke kan. I løbet af et døgn, havde brødrene været ude og besøge Dennis familie, oprettet bankkonti, været i alle landets aviser, på DR´s teksTV og live på TV2 News. Indsamlingen var i fuld gang. Selv oprettede jeg en event om indsamlingen på Facebook. Det gav os den fordel, at jeg kunne invitere alle de 5.000 mennesker, som havde meldt sig ind i min første Favebookgruppe "Vi kondolerer og tænder et lys". Den samme fordel havde vi, da jeg oprettede en event om Fakkeloptoget.
Enkelte synes, at det er begyndt at ligne følelsesporno. Kondolencegruppen, Fakkeloptoget, Indsamlingen til Dennis familie, Mindegruppen og den megen medieomtale, er for meget for nogen. Nogen kommer med hånlige bemærkninger om Fakkeloptoget. De mener det er latterligt, at tro, man kan ændre noget som helst med et Fakkeloptog. Men især indsamlingen har nogen det dårligt med.
Jeg tror, at nogle gammeldanskere har det lidt skidt med, at der nu samles penge ind til Dennis familie. Nogen føler det forkert, at der bringes penge ind i tragedien.
Her til lands er vi vant til, at staten er leverandøren/sikkerhedsnettet, men i andre lande er en anden kultur, fordi de ikke har det samme velfærdssystem som os. Når nogen kommer i uheld samles der ind til vedkommende både for at hjælpe rent økonomisk, men også for med pengene at vise medfølelse og sympati.
Andre har bad feelings, fordi de samme tiltag ikke er sat i værk i andre lignende situationer, og nogen synes endda, at vi, der har sat disse ting i gang, viser disrespekt over for mennesker, som også har mistet, eftersom vi ikke gjorde noget for dem.
Billederne af den ulykkelige familie gik lige i hjertet. Her i Danmark er normen jo, at man ikke viser sine følelser og det er lidt "fint" at tage livets modgang med oprejst pande. I andre kulturer viser man sine følelser mere åbenlyst. Egentlig tror jeg det ville være sundt for det danske samfund, hvis vi viste vore følelser noget mere...
Det totalt umotiveret brutale drab har nok berørt mange, fordi vi alle føler: det kunne lige så godt have været os, fordi det har racistiske undertoner, fordi det er sket på en dybt uforståelig baggrund og fordi der er tale om et samfundsmæssigt problem.
På P1 hørte jeg her forleden en politiker fortælle, at folk der lavede demonstrationer, skrev læserbreve, debatterede og skrev artikler måske havde mere indflydelse på dagordenen end i hvert fald de politikere, som ikke er ministre har.
Det tror jeg, at politikeren på P1 har ret i.
Jeg vil opfordre dig til:
at melde dig ind i Facebookgruppen " Vi kondolerer og tænder et lys. We condole with you."
http://www.facebook.com/group.php?gid=11840946859