DER ER I DAG ET KÆMPE BEHOV for at lytte til hverdagens eksperter, for det helt store problem med de magtfulde eliter – de nye herskende klasser – er, at de lukker sig fuldstændig om sig selv. Lever deres helt eget indflydelsesrige liv, fjernt for den virkelighed og hverdag vi andre befinder os i.
For nylig gav tre forskere for CBS et meget præcist signalement af disse mennesker:
’I vores arbejde med at kortlægge magteliten har vi mødt en særdeles ensartet gruppe. De kommer fra de samme djøf-uddannelser. De har samme lange karriere igennem de samme store organisationer. De er i vid udstrækning børn af det bedre borgerskab og fire ud af fem er mænd.’
Og forskerne fortsætter:
’Eliten er ude af trit med befolkningen. Den deler sjældent de udfordringer, den øvrige befolkning slås med – for eksempel løse ansættelser og usikkerhed på arbejdsmarkedet, begrænsede muligheder for at optage realkredit lån, fysisk og psykisk nedslidning, følelse af afmagt og tab af mening.’
DE NYE HERSKENDE KLASSERS manglende kendskab til den virkelige verden, erstatter de med en teoretisk og abstrakt tilgang til virkeligheden.
Regnedrengene fra finansministeriet er det bedste eksempel. Hvad skulle de gøre, hvis ikke de havde deres regneark?
Og tænk engang, hvordan er det dog lykkedes for embedsmændene i centraladministrationen, at opbygge det kæmpemæssige bureaukrati omkring vores jobcentre, som vi er vidner til?
Berlingske kunne forleden berette, at omfanget af den samlede dagpengelovgivning - printet på papir - fylder 29.231 sider!!
Rent ud sagt et kafkask helvede, for de arbejdsløse og de ansatte i jobcentrene.
De nye herskende klasser huserer alle steder.
SELV HAR JEG i mange år, haft den tvivlsomme fornøjelse, at følge den nye herskende klasse i den pædagogiske verden, nemlig den pædagogiske elites udfoldelser på nærmeste hold.
Først og fremmest bemærker man, de store mængder af varm luft, som den pædagogiske elite lukker ud.
New speak og buzzwords, abstrakte begreber, forklædt som pædagogisk teori, som ingen mennesker, udenfor de snævre pædagogiske cirkler - i den pædagogiske elite - forstår et ord af. Lad os repetere og tage par smagsprøver:
’’Globaliseringsdidaktik’, ’forandringsrobusthed’, ’move-and-learn’, ’forandringsteori’, ’fagfaglighed’, ’den medarbejdende studerende’, ’producerende elever’, ’ny skriftlighed’, ’klasserumskultur’, ’det lærende værksted’, ’læringsrum’ ,’undervisningsdifferentiering’ ’ansvar for egen læring’, ’innovationslærig’, ’progressions forståelse’, ’psykomotorisk taksonomi’, ’præstations motivation’ osv. osv.
Den pædagogiske elite består oftest af mennesker - med en pædagogisk uddannelse, af en eller anden slags – der, efter endt uddannelse, har arbejdet på en uddannelsesinstitution med rigtige levende elever eller studerende i par år. Hvorefter man er løbet skrigende bort, og flygtet ind i den trygge tilværelse, i en forskerstilling på en af vores pædagogiske institutioner.
Desværre har den pædagogiske elite meget stor indflydelse på indholdet, i det utal af reformer, som gennemføres på alle vores uddannelser i disse år. Den pædagogiske elite støber kugler og vi andre skal leve med konsekvenserne.
Kritikken af reformerne er meget klar og lyder oftest, at de er virkelighedsfjerne og baseret på teori, der befinder sig langt fra livet på vores skoler og uddannelsesinstitutioner.
DET FORHOLDER SIG IKKE MEGET BEDRE, for store dele af kultureliten, der er uddannet inden for de humanistiske fag og samfundsvidenskaberne.
For nogle år siden, etablerede en af landets kommuner, en såkaldt Integrations Task Force, der skulle fungere som en enhed, der rykkede ud, og for at hjælpe med at løse konkrete integrations problemer på skoler, arbejdspladser i boligområder osv., osv.
Task forcen blev sammensat og kom til at bestå af en række personer, med lange akademiske uddannelser.
Den blev dog aldrig nogen succes, for teoretikerne i tarsk forcen kastede sig fra starten, ud i store indbyrdes diskussioner om, hvad integration egentlig er for noget. Abstrakte begreber fra integrationsforskningen som: ’humanistisk integration’, ’assimilation’, ’segregation’, ’kulturmøde’, ’den rene identitet’, ’bindestregsidentitet’, ’kreolsk identitet’ osv., osv. fløj igennem luften.
Den kulturelle elite trådte i karakter. Masser af teori, erstattede det manglende kendskab til den virkelige verden. Og det kom der – som man kan forestille sig - ikke så meget ud af.
Og desværre er historien ikke enestående.
Integration er konkret. Det har den kulturelle elite – i øvrigt på linje med store dele af højrefløjen – aldrig forstået. Primært fordi den kulturelle elite kun kender virkeligheden fra medierne, bøgerne og de uddannelsesinstitutioner man har gået på.
EUROKRATERNE ER DEN NYE herskende klasse i EU.
Den fremragende engelske historiker Antony Beevor har aldrig været begejstret for EU kommissionsformand Jean-Claude Juncker:
’Jeg mener at Jean-Claude Juncker rent ud sagt er en idiot, der bevidstløst bare bliver ved med at presse på. Når jeg bruger så stærke ord om Juncker, skyldes det, at han ikke forstår, hvorfor der er utilfredshed rundt om i Europa…Det er ikke fordi folket er dumt og mangler oplysning.’
Man forstår udmærket Antony Beevors vrede. For eurokraternes arrogance kender ingen grænser. Den nye herskende klasse i EU – eurokraterne - har siden begyndelsen af 1990’erne, kun haft det føderale projekt for øje. Og når eurokraterne bliver mødt med kritik, så får kritikerne at vide, at de er populister og ikke har forstået, hvor kompliceret den globaliserede verden er.
Vi alene vide.
Svaret på flygtningekrisen og eurokrisen har været: Mere af det samme. Mere EU. Mere føderation. Eurokraterne har aldrig kunne forklare hvorfor.
Befolkningerne ønsker, at man tager fat om problemer som: social dumping, skattely, bankernes hvidvaskning af sorte penge, finansskat osv. osv.
Intet er sket.
Om Brexit har åbnet den lukkede eurokrat-kultur, er endnu uvist. Vinder Marie Le Pen det franske præsidentvalg, risikerer EU at gå i opløsning. Og det bærer eurokraterne i høj grad ansvaret for.
VI HAR BRUG FOR ET FOLKELIGT OPGØR med de nye herskende klasser, hvis arrogance har været stærkt medvirkende til den højredrejning vi oplever for øjeblikket. Det bliver ikke nemt, for som alle andre, med magt og indflydelse, vil de nye herskende klasser forsvare deres magt og privilegier.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.