Af Johnny Larsen
SE ALLE BLOGINDLÆG
Blogger: Tal grimt til politikerne for fanden!

JEG ER fra tid til anden blevet sat i skole af politikere og journalister og venner, fordi jeg bruger det, som proforma-demokraten Søren Espersen kalder ”lokumssprog”. De siger, at jeg bliver hørt bedre, og at jeg bliver taget langt mere alvorligt, hvis jeg taler pænt.

Det betyder oversat, hvis jeg lærer mig at kommunikere på den måde, magthaverne har bestemt er koden – så vil de lytte.  Ved at forsøge at tvinge mig og mange andre til at ”tale pænt”, opretholdes en afstand, som er behændig for magtfuldkomne. At tro en politiker vil lytte, fordi du taler pænt, er et naivt håb.

Kommunikation er vigtig, og den meget brede vifte vi mennesker har at kommunikere med, har ført os fremad i evolutionen, hvor mange andre dyrearter bliver stående på samme sted. Blandet andet derfor må vi aldrig holde kæft.

Denne evne er en velsignelse og en pest. Den har givet os Shakespeare, velfærd, solidaritet og meget andet godt, men den har også givet os had, racisme, fascisme, Hitler, Fogh, Mette Frederiksen, LA, DF og meget andet skidt. Altså er der en forside og en bagside af medaljen.

De herskende har haft eneret på massekommunikation, men det er for længst forbi. Det vil sige, at alle kan udtrykke sig til mange på én gang. Med det kommer også alle taberne til gode: De nederste, pøblen, som ikke længere er begrænset til at udtrykke sig i halsru bodegabrok, mens de kvæler jægersæt på den lokale. Alle kan sige deres mening, og de kan gøre det med det samme.

FOR MANGE, der står uden de helt store evner i skriftlig og mundtlig udtryk, er der altså kommet et sted at hælde vreden ud. Det har især politikere og en del journalister meget svært ved at rumme. Desværre.

Der hvor ”manden på gulvet m/k” siger røvhul og arrogante stodder, taler den velformulerede et andet sprog. Tilsvininger pakket ind i antydninger og indirekte sprog, som ville have fået Goethe til at udbryde: ”Man mærker hensigten og bliver derfor forstemt”, hvis han ellers have talt dansk.

Senest har vi haft den konservative Rasmus Jarlov på banen. Ved hjælp af manipulation, overdrivelse, løgn, bevidste fordrejninger og pæne ord gik han til frontalangreb på samtlige syge og arbejdsløse, der frygter for deres fremtid, og kaldte dem for grådige, utaknemmelige bæster… uden at bruge ordene.

Han fik afmagten at mærke med det samme, og det fik den ellers så pæne mand til at flæbe over angrebene og ordlyden i dem.

Han blev angrebet hårdt og brutalt, og det var vist ikke alt, der var sagligt, men det var alt sammen udtryk for den vrede og frustration de undertrykte, de mobbede, de udsatte følte.

Skulle de have talt pænt? Måske. Men hvis de ikke har sproget til det, skal de så holde kæft? Absolut ikke! De skal skrige, skrive og råbe, lige som de har lyst til, for det er den eneste magt, de besidder.

GENNEM MIN tid som blogger er jeg blevet bebrejdet, at jeg har kaldt en professionel samfundsnasser for brøleabe, tæppepisser og andre nedladende udtryk. I direkte debat med ham, benægter han konsekvent sine hensigter med sine meget velovervejede ord.

Man det er hensigten alle hører… og når man siger, at han kalder syge kontanthjælpsmodtagere for luddovne nasserøve, der vil gøre hvad som helst for at undgå at komme i arbejde, kan han oftest ikke citeres for at have sagt det… men vi reagerer alle på hensigten i de pænt indpakkede tilsvininger. Og hensigten er ikke til at tage fejl af.

Det er ikke ”gadens parlament”, der skal lære sig kammertonen, det er magthaverne, som skal forstå, at de skal veje deres ord meget tungere, og bruge deres evner, deres skatteyderbetalte spindoktorer og taleskrivere – deres aber, som fylder deres Facebook og Twittersider… det er dem, som skal lære at tale pænt.

De skal stoppe deres angreb på magtesløse danskere… uanset deres religion og hudfarve. De skal ikke bare arbejde hårdt på at sige en masse svinagtigheder pakket ind i lyseblå og lyserød fløjl… de skal lære at lade være med at være nogle arrogante dumme svin, der misbruger deres kommunikationsevner til at træde på andre mennesker.

DET ER vigtigt, at disse mimoser, tøsedrenge, skolegårdsbøller lærer, at det har konsekvenser at svine andre til… og de har godt af at kende sproget hos dem de mishandler med deres ”pæne ord”.

Du og jeg er i vor gode ret til at tale grimt, og den ret skal vi bruge. Igen og igen og igen.

At mange af os på alle måder vil have fordel at blive lige så dygtige til kommunikation som politikerne og deres taleskrivere (bugtalerdukkeførere), er en anden sag… men mens vi forsøger at lære at tale pænt, er det vigtigt ikke at holde kæft, og Jarlov med flere har rigeligt brug for at lære, hvad en forbandet svagpisser er for en størrelse, og hvorfor de ville være bedre mennesker, hvis de fandt ud af at tale og tænke pænere om de mennesker, som måtte give op efter at have holdt røven oppe på systemet i årevis.

Tal grimt for helvede… det er din ret… og det er langt bedre end at holde kæft.

Om Johnny Larsen

Johnny Larsen er opvokset på Nørrebro i København. Mod alle odds fik han en uddannelse som journalist i 1987 - efter 17 år som ufaglært og derfor temmelig nedslidt. Han har skrevet en bog, sange og en opera, og lidt af manglende evne til at holde mund. Johnny været ramt af depression siden børneårene og har været selvbehandlet, indtil han blev ramt af svær sygdom i 2009.   Følg Johnny Larsen på Twitter

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.