I DEN første uge af august afholder Landsforeningen af Væresteder Udsatte Lege og Ferie Camp i Bøgeskov ved Fredericia. For fjerde gang og med den største tilslutning nogen sinde. 1.200 mennesker vil være samlet til en særdeles aktiv ferie. Personligt glæder jeg mig enormt til at sparke teltdørene op til en uge med masser af sjov, afslapning, hygge, venskaber og masser af aktiviteter for voksne og børn.
 
Vi kalder det landets største værested - i den uge, hvor arrangementet nu gennemføres. Samtidig er det et folkemøde af de store og betydningsfulde, for campen er en enestående mulighed for at tage temperaturen på den sociale indsats for de mest udsatte grupper. Ikke er ondt ord om det nyligt afsluttede folkemøde på Bornholm, for det er en vigtig nyskabelse i vort demokrati. Rigtig mange politikere og professionelle meningsdannere får her mulighed for at deltage i debatter om rigets tilstand. Der bliver sikkert også tid til lidt afslapning, god mad og et par fadøl. Men hånden på hjertet: Det er nok ikke på Bornholm, man for alvor får indtryk af de store udfordringer, som en større og større gruppe medborgere i Danmark står overfor. Det gør man i Bøgeskoven fra d. 1.-7. august.  

Mange af campens deltagere kæmper med ganske alvorlige sociale problemer. Ud over manglen på job, uddannelse og et stadigt mere usikkert forsørgelsesgrundlag, handler det om misbrug af stoffer og alkohol, om mangel på egen bolig og om psykiske lidelser. Eller kombinationer heraf. Når vi kan samle så mange mennesker, som det er tilfældet, skyldes det at deltagelsen er gratis for kontanthjælpsmodtagere og for de fleste pensionister. Øvrige kan deltage mod en beskeden egenbetaling på 750 kroner. Bøgeskov er derfor inden for økonomisk rækkevidde, og det tilbyder en kærkommen mulighed for en ferie med meningsfyldt indhold. Vi skylder Feriefonden en stor tak for, at de for fjerde år i træk har valgt at støtte arrangementet.

JEG TÆNKER ofte på, hvad der ville ske, hvis nu hr. og fru Danmark fik mulighed for at opleve folkemødet i Bøgeskov. Tænk sig om vi turde! Farligt er det ikke. Man kan kun blive klogere - og mest af alt på sig selv. Og så er der selvfølgelig muligheden for, at man får en ny ven eller kommer til at holde af mennesker, som man ikke kendte før. Og som man måske tidligere har omfattet med blandede følelser. - Mærkelige ser de ud, penge har de ingen af, og gad vide om de egentlig gider arbejde. De er sgu nok ligesom ham der Dovne Robert fra tv, tænker vi måske.
 
Vi gør os mange skrækforestillinger. Og myter og fordomme er der mange af. En af de værste, og mest ødelæggende for det sociale arbejde, er mismodet. En manglende tro på, at det nytter og at socialt udsatte kan opnå det gode liv. De politiske versioner af mismodet er ikke en historie for børn, så den skal ikke genfortælle her.

I stedet vil vi fortælle de gode historier på vores folkemøde. De gode historier, som understreger, at socialt arbejde nytter, og at det kan lykkes at flytte mennesker fra en situation, der tilsyneladende er håbløs, til et liv med muligheder og fremtidsperspektiver. Hvis vi ellers vil investere i det. Der er så mange eksempler på, at det kan lykkes, hvilket jeg og landsforeningen bekræftes igennem vores mange samtaler med de udsatte borgere, som i disse måneder bidrager til vores kampagne om den gode historie.

I ÅR vil vores folkemøde indeholde en særlig markering af ”den gode historie” og de personlige vendepunkter, som mange har oplevet. Jeg skal ikke bilde nogen ind, at mennesker, der er udsat eller har været udsat for det værste, indeholder en særlig menneskelighed. Men de ved, hvad det vil sige. De ved, hvor skoen trykker, og de ved noget om, hvordan man kommer videre. Eller om, hvad der skal til for at komme videre. Disse vendepunkter har ofte skikkelse af et andet menneske, et værested, et behandlingstilbud eller et andet dygtigt fællesskab, som er i stand til at rumme den enkelte. Og som samtidig omfatter den enkelte med det håb og den tro på forandring, som er en forudsætning for al udvikling. Disse historier er værd at lytte til. For de rummer indsigt, viden og inspiration til en fortsat udvikling af vores socialpolitik.

Jeg glæder mig til vores folkemøde, til de mange gode historier og til markeringen af Danmarks første Vendepunktsdag, som finder sted fredag d. 5. august. 1.200 deltagere er vi som sagt i år. Det er, hvad rammer og økonomi rækker til i denne omgang. Hvis vi skulle rumme alle socialt udsatte i Danmark, ville det kræve langt flere muskler end dem, vi kan mobilisere. Men folkemødets fortællinger kan sprede sig.

Læs også:

Blogger: Vi tror ikke længere på socialt udsatte

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.