”Alle menneskers holdninger er lige meget værd.”
”Alle meninger bør tælle lige meget.”
DETTE ER BLEVET POPULÆRE UDSAGN fra politiske partier, som mener at være stemmen for den almindelige dansker. Modsætningen til ovenstående udsagn er ”eliten”, ”eksperterne” og ”smagsdommere”. Tre ord der har haft en negativ klang, siden daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen erklærede krig imod ordene tilbage i sin nytårstale i 2002.
Jeg tilhører formentlig selv eliten i den forstand, at jeg tjener ganske pænt og har en vis indflydelse i nogle miljøer – herunder i iværksætterkredse. Det betyder også, at det med en vis rimelighed kan siges, at jeg er ekspert indenfor det at starte virksomhed og innovere, og jeg har også holdninger til området. Jeg bliver en art smagsdommer.
For mit vedkommende stopper ekspertrollen imidlertid også der. Jeg ved absolut intet om integration. Jeg ved intet om klimaforandringer. Jeg ved ikke noget om transportsektoren, og sådan kunne jeg blive ved. Der er rigtig mange ting, som jeg ved meget lidt om og derfor vælger ikke at udtale mig om. Mine meninger omkring disse ting er ligegyldige, fordi de ikke er ligeså gyldige som andre, der virkelig har sat sig ind i stoffet og kan udtale sig på et oplyst og indsigtsfuldt grundlag.
FØRNÆVNTE STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen blev valgt på demokratisk vis. Når Danmark går til stemmeboksen, så er alle vores stemmer lige meget værd. Sådan bør det også være.
Men når vi vælger folk til at repræsentere os på Christiansborg, så skal vi også acceptere, at det er dem, der bestemmer – ikke os. Er vi uenige i dette, så er vi reelt uenige i demokratiet som styreform.
På samme måde gælder det på mange andre områder af vores samfund. Når vi som samfund investerer penge i, at vi eksempelvis uddanner forskere til at specialisere sig i klima og klimaforandringer, så giver denne investering kun mening, hvis vi lytter mere til dem end til folkestemningen eller den menige dansker.
I diskussionen omkring global opvarmning samt hvorvidt global opvarmning er menneskeskabt eller ej, så møder man en bunke af meninger og holdninger. Også prominente erhvervsfolk som børsspekulanten Lars Tvede går ud og taler for, at eksperterne er helt på gale veje, og mange bakker ham bekymrende nok op på de sociale medier til trods for, at Tvede absolut intet ved om dette område. Han gentager, hvad han har læst, at andre har skrevet.
Tvede er ikke klimaekspert, men forretningsmand. Alligevel virker det efterhånden som om, at har du blot nok følgere på de sociale medier, så vægter din stemme indenfor nærmest alle områder også tilsvarende tungt.
DET ER DYBT BEKYMRENDE, da vi som samfund har investeret penge i, at nogle mennesker virkelig sætter sig dybt ind i et område og forsøger at eftervise og efterprøve deres holdninger. De laver eksperimenter. Deltager i konferencer. Snakker med internationale kolleger. Læser tykke rapporter. Læser metastudier osv. De laver med et godt gammeldags udtryk deres ”hjemmearbejde”.
Sådanne ”eksperter” mente Fogh Rasmussen tilsyneladende fyldte for meget dengang, men sandheden er nærmere den, at de fyldte alt for lidt dengang og fylder endnu mindre den dag i dag.
Nu synes det at være holdning imod holdning på de sociale medier, og hvis man har gjort karriere som børsspekulant i Tvedes tilfælde, så legitimerer det tilsyneladende, at man også mener noget om alle mulige andre emner og udelukkende kvalificerer sine holdninger på baggrund af henvisninger til rapporter, man ikke har faglige kvalifikationer for at kunne verificere validiteten af.
DET ER NU ENGANG SÅDAN, at alle udsagn ikke er lige gyldige. Nogle bør være ligegyldige – eksempelvis når en børshaj udtaler sig omkring klimaet. Det er naturligvis vedkommendes frie ret at gøre det, men vi bør ikke lytte efter det og da slet ikke tænke, at manden har en pointe. For pointen er netop, at han ikke har den faglige ballast, der skal til, for at mene noget kvalificeret.
Det er vigtigt at skelne imellem holdningsspørgsmål og vidensspørgsmål i den forbindelse. Det er klart, at vi alle kan have holdninger til, hvorvidt der skal være færre eller flere indvandrere i Danmark. Dette er for så vidt et rent holdningsspørgsmål, men ofte ser man dog, at folk samtidig forsøger at sætte viden bag deres argumenter ved at henvise til diverse undersøgelser, de har læst om i medierne. Her bliver det problematisk, for skal man reelt kunne sige noget begavet og kvalificeret omkring, hvorvidt indvandrere bidrager positivt eller negativt til det danske samfund, så skal man være inde i tallene, forstå nuancerne og kunne sine detaljer. Det er langt de færreste af os, der kan prale af dette.
Det er nu engang sådan indenfor alle aspekter af vores samfund, at nogle har mere tjek på tingene end andre. Hvis man lider af en sygdom, så foretrækker de fleste at gå til lægen frem for til bageren.
Hvis man vil vide noget om klimaet, så giver det mere mening at konsultere en klimaforsker end en advokat. Og hvis man ønsker en analyse af effekten af topskattelettelser, så vil man typisk få et bedre svar fra en økonom eller en overvismand frem for en sosu-assistent.
Pointen er ikke, at nogle af ovenstående uddannelser er finere end andre, eller at vi ikke har brug for alle typer af mennesker og jobs i dette land. For det har vi! Men fordi det er blevet moderne og åbenbart også politisk attraktivt at fremhæve den almindelige dansker frem for eliten, så må dette ikke betyde, at vi synger videre på Anders Fogh Rasmussens populistiske sang om, at eksperter er noget, vi skal gøre op med.
VI LEVER I ET LAND, hvor rigtig meget fungerer, men hvor der også er muligheder for forbedringer. For at løse et problem kræver det, at man har en dyb indsigt i dette problem. En sådan indsigt kræver som regel en kombination af tid, viden og erfaring.
Vi skal lytte mere til de mennesker, der besidder denne viden og erfaring og så acceptere, at nogle meninger ER mere gyldige end andre. Og at der i mange tilfælde er masser af menneskers holdninger, som er fuldstændigt ligegyldige. Og ja – det vil de sikkert ikke være enige i, men sådan må det være.
Det er en del af at leve i et oplyst samfund, hvor vi har valgt at organisere os som et demokrati og investere i viden og indsigt. Og heldigvis for det!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.