Af Line Lazarus
SE ALLE BLOGINDLÆG
Blogger: "Jeg har fået nok af had og splittelse"

I GÅR, den tredje søndag i advent i det Herrens år 2016, blev jeg, via Morten Østergaards (R) tweet, gjort opmærksom på det seneste skud på stammen af angst a’ la carte fra Dansk Folkepartis side.

Nemlig en annonce hos Berlingske forestillende en person med en pistol, der bliver peget imod beskueren, og en tekst, der siger “STOP! Nu er det nok”.

Min første reaktion var bestyrtelse. “Hvem vil de NU skyde mod?!”, tænkte jeg.

Annoncen var bygget op som clickbait, og først når man klikker sig ind på den, kommer der tekst frem, som gør det klart for beskueren hvad den egentligt handler om, at det handler om “bander af udlændinge og rockere, der plaffer løs, med uskyldige i skudlinjen”. Det er altså en anti-våben-og-vi-straffer-dig-og-smider-nøglen-væk-hvis-du-skyder-annonce.

Påfaldende, tænkte jeg, eftersom deres egen MF-er Kenneth Kristensen Berth for blot et par døgn siden mente, at der skulle skydes efter flygtninge. Og nej, de to ting kan formentligt ikke sammenlignes - og så alligevel. Der er et mønster. Alle udsagn fra deres kant handler om fodring af deres egen velplantede og velgødede angst - had, smålighed i alting og angreb. Der er intet forsonligt at finde.

JEG LAVEDE derfor et opslag på Facebook. Hvilket, som den slags jo gør, affødte en del diskussioner - denne gang, overraskende nok, overvejende med mennesker som umiddelbart befinder sig på samme politiske fløj som jeg. “Vælg dine kampe”, var der en der skrev. “Ti dem ihjel”, skrev en anden.

Til det har jeg følgende kommentarer: 

For det første:

Jeg kan sagtens balancere flere kritikpunkter ad gangen. Det vil sige, at I ikke skal være bange for, at jeg glemmer MELD/FELD/svindel og bedrag/opfordring af skud mod flygtninge (som blev "reduceret" til varselsskud - ikke at det på nogen som helst mulig måde gør skuddene mere spiselige) - fordi jeg bliver vred og siger fra overfor (endnu) en usmagelig annonce fra deres kant.

Jeg mener ikke, man skal vælge sine kampe, når det kommer til partier, der spreder fremmedfrygt og had, og som ukritisk dyrker og fodrer angsten samt det mindste og småligste i mennesket. Jeg mener, man skal tage alle kampene. Hver gang.

For det andet:

Når man relativiserer og intellektualiserer og forsøger at (bort)forklare, forstå og forsvare deres ytringer, så tager man ikke tydeligt afstand. Og netop mennesker, der tager tydeligt afstand, uden at relativisere og gå i unødvendig dialog, mangler jeg virkeligt på vores politiske scene.

Socialdemokratiet er gået så langt med på DF's præmisser, at det efterhånden er svært at skelne mellem dem, når det kommer til deres reelle politik.

SF, og i en vis udstrækning også Ø, er gledet så langt mod højre (under argumentet af at det er vigtigst at sidde med til bords) - at det helt tydelige modsvar ikke er at finde mere. Jeg ved mange gode kræfter endda har meldt sig ud af Ø (som man umiddelbart kunne forestille sig kunne have været det politiske alternativ, jeg efterlyser) af samme årsag.

DET VIL jeg gerne gøre modstand mod.

Jeg vil gerne markere mig tydeligt.

Jeg er i opposition til den siddende regering og dens støttepartier.

Jeg er i opposition til de små fremmedfjendske partier, der vinder indpas.

Jeg er i opposition til dem der ytrer sig racistisk, i ord og handling, under devisen at de er “islamkritiske”. Flere politikere har endda en racismedom bag sig.

Jeg har fået nok af, at vi i Danmark nu tilsyneladende har vælgerpotentiale nok til at rumme flere partier, som repræsenterer varierende grader over samme fremmedhad. Det er nu ikke nok for vælgerne med de fremmedfjendske toner i  DF,  nu forsøges Danskernes Parti - og senest Nye Borgerlige, som er blevet opstillingsparate til Folketinget, at gøres stuerene.

Jeg er i opposition til partier, som SIGER de kæmper “den lille mands” kamp og for “danskheden”, men i virkeligheden eliminerer alt, hvad der har været særligt dansk og Danmarks stolthed. Det der gjorde os til noget helt særligt: ligheden, trygheden, solidariteten, fællesskabet, velfærdssystemet. Husk at DF har stemt for ALLE velfærdsforringelser, siden 2001!

Jeg ønsker mig at politikerne på venstrefløjen markerer sig tydeligt - og giver os, vælgerne, muligheden for at stemme på et socialistisk alternativ til den leflen, der er over hele linjen på det politiske spektrum, for DF og lignende racistiske og usolidariske partier.

Jeg har fået nok af had og splittelse. Jeg har svært ved fysisk at rumme det i mit system. Jeg er simpelthen ikke skruet sådan sammen som menneske. Måske er det dét, der gør mig til en “halalhippie og pladderhumanist”. Fordi jeg besidder de bløde, (med)menneskelige værdier. Jeg vil så gerne forstå mennesker og deres bevæggrunde for at gøre, som de gør. Når man gerne vil forstå, har man også en tendens til at være meget indfølende og empatisk - og det gør det utroligt svært at navigere i had og splittelse. Fordi man har en udpræget evne til at sætte sig i den andens sted.

Men jeg er samtidig bevidst om, at splittelsen i befolkningen er reel, og at man efterhånden er nødt til at positionere sig. Og det er netop dét. Vi har været for konfliktsky og berøringsangste til at gøre netop dét i alt for lang tid. Vi har (som venstrefløj) været for rummelige - for empatiske, tror jeg. Vi har stiltiende accepteret forskellighederne - også når forskellighederne har været så ekstreme og sygelige, at de er en fuldstændig imitation af tidligere tiders fascistiske og totalitære systemer og menneskesyn.

OG NU ser vi konsekvenserne.

Selv den ældre generation af borgerlige kan se, at det er ved at være gået for vidt. Bertel Haarder erkender, at der kan drages paralleller til 30‘erne totalitarisme og populisme. Og Uffe Ellemann mener at “alle med en smule historisk indsigt ved, at det beskriver den situation, som i 30erne førte Europa og verden mod katastrofen".

Racisterne og hadpopulisterne har overhalet Danmark indenom. Og jeg kan simpelthen ikke rumme at det er sådan en verden, jeg skal sende mine døtre ud i.

Min morfar var en hårdarbejdende mand - en del af arbejderklassen. Han sad desuden i koncentrationslejr i over et år under 2. verdenskrig, fordi han forsøgte at stå op imod nazisterne. Stå op imod fascisterne. Min morfar ville vende sig i graven, hvis han vidste hvordan verden ser ud i dag. Hvor langt mennesker med totalitære tanker, handlinger og holdninger har fået lov til at gå. Udelukkende til gavn for de få.

Den største - og jeg vil vove den påstand, eneste - trussel mod det danske samfund er den had, splittelse og dyrkelse af angst og kvalmende smålighed, som jeg ser højrefløjen byde ind med uafladeligt. Jeg ser dem ikke bidrage til fællesskabet. Jeg ser dem ikke bidrage til noget, der ligner solidaritet og sammenhold, inklusion, integration eller velfærd. Jeg ser dem ude af stand til vise overskud, næstekærlighed og empati.

Jeg har fået nok for længe siden.

Jeg har været i apatisk affekt alt for længe.

Derfor står jeg op imod det nu. Tydeligt.

I tanke, ord og handling.

Jeg håber inderligt at du gør det samme, hvis du ønsker dig en anden verden, end den vi er igang med at (gen)skabe lige nu.

Om Line Lazarus

Line er kronisk syg og fanget på kontanthjælp som tusindvis af andre. Hun er mønsterbryder, mor til to, næsten BA i religionsstudier fra Syddansk Universitet, bosat i Udkantsjylland - og en stemme fra samfundets nye bund.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.