Joachim Hjorting er 20 år gammel. Han er medlem af Det Konservative Folkeparti, debattør, konferencier og stiller op til byrådet i Furesø Kommune. Joachim vil blogge om uddannelse, ligestilling og andre aktuelle emner. Og så er han i øvrigt barnebarn af radioværten Jørn Hjorting.
Forestil dig at du er blevet voldtaget, røvet, tæsket eller truet på livet.
Fire ting, der med garanti har sat sig på sjælen. Nogle mere tydeligere end andre og noget mere voldsomt end andet. Forestil dig så at blive tilsidesat og nedprioriteret. Og så ovenikøbet at gerningsmanden bliver set som et større offer end dig. Sørgeligt, ikke? Men det er desværre den retning, vores samfund har.
Sket er sket, og det kan vi naturligvis ikke ændre på, men vi kan saftsuseme gøre alt, vi kan for at begrænse skaderne.
Ressourcerne er ofte små, og derfor skal vi ikke prioritere resocialisering af en voldtægtsmand, som mange røde politikere ønsker, fremfor en hjælpende hånd til en pige, der er blevet voldtaget. Prioriteterne er simpelthen forkerte, og vi har taget endnu en forkert drejning.
FÆNGSLERNE er til for at straffe forbryderne, ikke for at hjælpe dem. Jeg vil altid undgå, at offeret kan møde sin gerningsmand, om det så er gamle fru Jensen i Brugsen, eller Amalie, der vil i byen med sine veninder.
Du skal kunne føle dig tryg, og derfor er der simpelthen et behov for, at vi hæver strafferammen for personfarlig kriminalitet. Ikke for at hjælpe forbryderen, men for at støtte offeret. I dag giver voldtægt maksimalt otte år, i særlige tilfælde 12. Det er dog sjældent, at strafferammen bliver udnyttet.
Vi kan vist alle sammen huske Tønder-sagen, som måske er et af de bedste eksempler på, hvordan vi tilsidesætter ofrene. Faderen, manden der stod bag det hele, bliver løsladt til næste år, for der har han siddet inde i de sølle 10 år, han fik tilkendt.
ALT IMENS, den ældste datter gang på gang har råbt om hjælp, fortalt om hendes selvmordstanker og hvordan hun stadig er bange for sin far, og frygter den dag han kommer på fri fod. Hvad har hun fået af hjælp? Jo, en plejefamilie og 300.000 kroner af kommunen. Er det virkelig sådan, det skal være? Nej, det kan vi gøre bedre.
”Min far, der er dømt for seksuelle overgreb på mig og min søster, sidder i dag på en udslusningspension, hvor de indsatte tager på fisketur, i biografen og får uddannelse. Han kommer formentlig ud sidst på året. Imens sidder jeg nu på 6. måned på en psykiatrisk afdeling og er for længst holdt op med at tælle mine selvmordsforsøg. Hvordan kan det være, at samfundet belønner gerningsmænd, mens ofrene straffes?”
Ovenstående citat er fra en af de udnyttede piger fra Tøndersagen, og er fra 2015. Det viser med al klarhed, hvordan vi prioriterer forkert. Vi kan ikke gøre ting om, men vi kan og skal lære af de fejl, vi har begået som samfund. Ellers kommer vi til at se langt flere sager, hvor offeret bliver glemt.
Hvad mener du, behandler vi ofrene for dårligt, for godt eller lige tilpas?
Debatter med mig her på Avisen.dk.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.