Bliv væk, Ryanair: Endnu en kommune arbejder på boykot
I fire danske kommuner arbejder politikere nu på at boykotte Ryanair.
Ryanair afviser blankt at indgå overenskomster med dansk fagbevægelse, og det kan ende i en større konflikt i Københavns Lufthavn.
Ryanair afviser blankt at indgå overenskomster med dansk fagbevægelse, og det kan ende i en større konflikt i Københavns Lufthavn. Foto: Henning Bagger/Scanpix


Albertslund, Hvidovre, Ballerup og nu også Ringsted.

Politikere i disse fire sjællandske kommuner kæmper nu indædt for, at medarbejdere ikke benytter sig af det udskældte lavprisselskab Ryanair.

I Ringsted Kommune er Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten gået sammen om et forslag, der skal sikre, at Ringsted Kommune ikke bestiller flybilletter fra det irske flyselskab, når kommunen skal rejse.

Det skriver Dagbladet Ringsted.

Ryanair afviser blankt at indgå overenskomster med dansk fagbevægelse, og det kan ende i en større konflikt i Københavns Lufthavn.

Skal sprede sig

De tre partier i Ringsted Kommune håber, at andre partier vil støtte forslaget, så det kan blive endeligt vedtaget i byrådet.

Ligesom i de øvrige sjællandske kommuner er det tanken, at initiativet mod Ryanair kan sprede sig som ringe i vandet og dermed udvide kampen mod social dumping.

Den røde blok i Ringsted Kommune mener, at det er nødvendigt at med lokale kampe for at komme den stigende sociale dumping til livs.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.