Bliv nabo til dronningen: Så vild er prisen for Danmarks dyreste lejelejlighed
Fra Danmarks dyreste lejelejlighed er der udsigt til Amalienborg, Operaen og Marmorkirken.
Fra tagterrassen kan du kigge direkte over til Amalienborg Slot.
Fra tagterrassen kan du kigge direkte over til Amalienborg Slot. Foto: Boliga / lejnu.dk


Kunne du tænke dig at nyde et glas rose på din egen private tagterrasse inde midt i København med udsigt til dronningens slot, marmorkirken og Operaen?

Nu har du chancen - hvis du vel at mærke har pengepungen i orden.

Danmarks dyreste lejelejlighed ligger i Amaliegade i København 100 meter fra Amalienborg Slot og er 531 m2 stor. Lejligheden har 10 værelser og altså egen tagterrasse - med en udendørs pejs. 

Det oplyser boliga.dk

Lejligheden er slået op på Boligas lejeportal lejnu.dk, hvor herlighederne er beskrevet sammen med billeder, der kan gøre de fleste blød i knæene. 

Men inden du bliver alt for forelsket i den vilde luksus får du lige prisen: Huslejen ligger på 55.000 kroner om måneden. 

Men så må du også have dit kæledyr med, oplyser Boliga.

Den tårnhøje husleje gør som nævnt lejligheden til Danmarks dyreste lejelejlighed udbudt gennem offentligt tilgængelige kanaler.

Se flere billeder og læs om lejligheden her

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.