FN's Sikkerhedsråd har torsdag enstemmigt formelt nomineret António Guterres som FN's næste generalsekretær.
Dermed er det op til de 193 medlemslande i FN's Generalforsamling at foretage den endelige godkendelse af Guterres.
Der er tradition for, at Generalforsamlingen følger Sikkerhedsrådets anbefaling.
António Guterres er en gammel kending i FN-systemet og har været frontfigur for FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.
Navn: António Guterres
Alder: 67 år
Fødested: Lissabon, Portugal
Søn af: Ilda Cândida de Oliveira og Virgílio Dias Guterres
Nationalitet: Portugisisk
Uddannelse: Uddannet ingeniør fra Instituto Superior Tecnico i 1971.
Karriere:
* 2016: Kandidat til at blive FN's næste generalsekretær.
* 2005-2015: FN's flygtningehøjkommissær.
* 1999-2005: Præsident for organisationen Socialist International.
* 1995-2002: Portugals premierminister.
* 1992-2002: Generalsekretær i Portugals socialistparti Partido Socialista.
* 1974: Begyndte sin politiske karriere.
Civilstand: Gift. Har to børn fra et tidligere ægteskab.
Andet:
* Grundlagde det portugisiske flygtningeråd i 1991.
* Taler flydende portugisisk, engelsk, fransk og spansk.
Kilder: UNSG2016, un.org, UNHCR
/ritzau/