Blå blok vandt, men: Løkke blev valgets helt store taber
Lars Løkke Rasmussen topper listen over de folketingskandidater, der siden valget i 2011 er gået mest tilbage i antallet af personlige stemmer.
Lars Løkke Rasmussen topper listen over de folketingskandidater, der siden valget i 2011 er gået mest tilbage i antallet af personlige stemmer.
Lars Løkke Rasmussen topper listen over de folketingskandidater, der siden valget i 2011 er gået mest tilbage i antallet af personlige stemmer. Foto: Scanpix


Da danskerne torsdag gik til stemmeurnerne blev det rent stemmemæssigt et nederlag til Venstre, der mistede 13 mandater.

Og selvom Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, formentlig kan sætte sig i statministerstolen inden længe, så blev han samtidig også valgets absolut største taber.

Han topper nemlig listen over de folketingskandidater, der er gået mest tilbage i antallet af personlige stemmer siden valget i 2011, skriver Altinget.dk.

Tabte 22.892 stemmer

I 2011 stillede han op i Nordsjællands Storkreds, mens han i år stillede op i Sjællands Storkreds, der er noget større. Alligevel tabte han 22.892 stemmer.

I top 10 findes også en lang række andre Venstre-folk. Heriblandt Søren Pind, der mistede 7.395 personlige stemmer, og Bertel Haarder, der mistede 6.081 personlige stemmer.

De 10 største tabere

1. Lars Løkke Rasmussen (V): 33.393 personlige stemmer (-22.892 siden 2011)

2. Pia Kjærsgaard (DF): 26.583 (-19.548)

3. Nicolai Wammen (S): 21.152 (-10.967)

4. Manu Sareen (R): 6.168 (-8.337)

5. Peter Christensen (V): 5.133 (-7.857)

6. Søren Pind (V): 7.706 (-7.395)

7. Tina Nedergaard (V): 1.287 (-6.705)

8. Johanne Schmidt-Nielsen (EL): 40.425 (-6.577)

9. Karsten Lauritzen (V): 8.114 (-6.232)

10. Bertel Haarder (V): 5.222 (-6.081)

Kilde: Altinget.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.