Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Blå arbejdere skal i rød skole

Arbejdere svigter Socialdemokraterne. Derfor skal et arbejdernetværk skaffe flere arbejder- kandidater til partiet, siger S-ordfører

26. sep. 2012 kl. 12:01 (opdateret kl. 12:38)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Siden 1998 er vælgerne flygtet, mens flere S-folketingsmedlemmer har fået videregående uddannelse. Det har centrum-venstre-tænketanken Cevea påvist.
Siden 1998 er vælgerne flygtet, mens flere S-folketingsmedlemmer har fået videregående uddannelse. Det har centrum-venstre-tænketanken Cevea påvist. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Socialdemokraterne skal være bedre til at forklare, hvorfor de rigtige blue collar-arbejdere på gulvet skal støtte liste A i stedet for Venstre eller Dansk Folkeparti.

Det siger partiets arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, som fra 1990 til 2007 var havnearbejder i Aarhus - heraf tillidsmand i ni år.

- Det er vigtigt, at vores politik kommunikeres, så arbejderne forstår det. Det kan jeg som havnearbejder fra Aarhus Havn, fordi jeg har været der, siger Leif Lahn Jensen.

Siden 1998 er vælgerne flygtet, mens flere S-folketingsmedlemmer har fået videregående uddannelse. Det har centrum-venstre-tænketanken Cevea påvist.

Leif Lahn Jensen har skabt Arbejdernetværket. I foråret var en snes arbejdere på kursus for at lære om praktisk politik og kunsten at håndtere medier. Netværket vurderer nu, hvordan arbejdet kan videreføres med det mål at gøre arbejdere mere bevidste.

- I dag får mange arbejdere samme løn som en mellemleder og har hus og bil. De føler sig rimelig usårlige og har svært ved at se nødvendigheden af den politiske kamp, siger Leif Lahn Jensen.

Når arbejderne vinker farvel til Socialdemokraterne, hænger det sammen med, at regeringen er løbet fra løfterne og ikke landede trepartsaftalen med fagbevægelsen, men lavede skattereform med Venstre og De Konservative.

Det vurderer lektor i statskundskab Rune Stubager fra Aarhus Universitet. Både faglærte og ufaglærte arbejdere fravælger liste A.

- Det er en meget alvorlig situation, som regeringspartierne står i, særlig SF og Socialdemokraterne. Jeg har svært ved at se, hvor lokkemaden til vælgerne skulle komme fra, når der er ret pæne underskud på statsbudgettet, siger Rune Stubager.

Hvad der er værre, så har arbejderne i 30-40 år bevæget sig væk fra liste A. Nu svinger arbejderne mellem at stemme blåt og rødt og benævnes "Blå Bjarne", siger han.

- Velstanden i samfundet er steget, så 60'ernes sociale nød stort set er forsvundet. Samtidig er nogle arbejdervælgere blevet så velhavende, at de rammes af topskat. Man taler om, at arbejderne er blevet borgerliggjort, påpeger Rune Stubager

Fagbevægelsens venstrefløj holder fredag konference i København om flere grønne job og en indsats mod ledighed. Her inviteres Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten, siger Anders Olesen, der er formand for Byggefagenes Samvirke (BS).

Mange arbejdere vender regeringen ryggen. De forventede flere byggejob, lærlinge vil have praktikplads, og alle kræver indgreb mod social dumping.

- Hvis man får skuffet sine forventninger, går man ofte tilbage til det, der var. Og det var borgerligt, siger han.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites