Bjørn og Kjeldsen hægter sig på i toppen i Portugal
Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen er delt nummer syv inden de sidste runder i European Tour-turnering i Vilamoura
Søren Kjeldsen ligger på en delt syvendeplads inden de sidste to runder.
Søren Kjeldsen ligger på en delt syvendeplads inden de sidste to runder. Foto: SCH?TZE REN?/FOTOGRAF RENZ SCHYTZE


Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen er begge i spil til en topplacering i European Tour-turneringen i portugisiske Vilamoura.

Begge tog et godt skridt frem, så de efter fredagens runde ligger på en delt syvendeplads i otte slag under par.

Det er seks slag dårligere end den førende brite Andy Sullivan.

Bjørn gik ligesom torsdag runden i 67 slag og avancerede fra sin position som nummer 12.

Kjeldsen tog et spring frem i stillingen på 15 pladser efter en runde i 66 slag fredag.

Anders Hansen ligger også placeret i den gode ende på en delt 12. plads i syv slag under par.

Yderligere tre danskere klarede cuttet; nemlig Lasse Jensen i to slag under par samt Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen, der begge befinder sig i ét slag under par.

Morten Ørum Madsen og Søren Hansen klarede ikke cuttet i turneringen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.