Bizar video: Fodbold-boss udsat for pengeangreb
FIFA´s præsident måtte afbryde et pressemøde, da han meget mod sin vilje fik sig et pengebad af en falsk repræsentant fra Nordkorea.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Den skandaleramte fodboldpræsident fik sig en uønsket overraskelse mandag, da han holdt pressemøde i FIFA's hovedkvarter i Zürich. 'Sepp, det her er Nordkoreas ansøgning til VM 2026. Mange tak skal du have,' lød det fra en falsk repræsentant, der afbrudte pressemødet med en stor bunke pengesedler, som han smed ud over den chokerede præsident. Sepp Blatter fik sig et ufrivilligt bad i en pengeregn med meget tykke referencer til de mange korruptionsanklager, der lige nu ruller over det store fodboldforbund. Det er den engelske komiker Simon Brodkin, der stod bag pengeattentatet, som han nu risikerer at blive straffet for. Det er langt fra første gang, Simon Brodkin har klædt sig ud og er trådt ind i rampelyset på denne måde. Han har tidligere snydt sig ind til opvarmning med det engelske fodboldhold Manchester City, lige som han har sneget sig på scenen med både X-Factor og Kanye West.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.