I januar 2014 lød startskuddet til en helhedsorienteret indsats, som skulle bringe kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet.
Men kontanthjælpsreformen har ikke medført færre kontanthjælpsmodtagere. Tværtimod.
Et år efter at reformen trådte i kraft - altså 1. januar i år - var antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp steget fra 106.873 til 107.560 i forhold til året før.
Det viser en analyse, som konsulentfirmaet Analyze! har foretaget.
Samtidig er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere steget med 6.000 personer.
Det vil sige, at der i januar var over 61.000 - eller 58 procent af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere, som havde været ledige i mere end et år.
- Jo længere tid folk er arbejdsløse, desto sværere bliver det for dem at komme i job. Og det koster samfundet en masse penge. Kommunerne har tydeligvis ikke formået at få langtidsledige væk fra kontanthjælpen. På den måde slæber de til stadighed rundt på en stor byrde, siger Kim Madsen, der er indehaver af Analyze!
Udsatte cykler rundt i systemet
Et enkelt lyspunkt i analysen er, at andelen af langtidsledige, der vurderes parate til at tage et arbejde, er vokset en smule fra 12 til 15 procent.
Men det betyder samtidig, at der stadig er 85 procent i gruppen, som har problemer ud over ikke at have et job – med psyken, fysikken, misbrug eller gæld.
- Mange af disse udsatte borgere føler, at de bliver kastet rundt mellem forskellige sagsbehandlere i jobcenter, socialforvaltning og sundhedsforvaltning. Det er svært for dem at se, at der efter reformen skulle være mere koordinering, siger Kim Madsen.
Ifølge Dansk Socialrådgiverforening er det et stort problem, at mange kommuner ikke formår at hjælpe de mest udsatte voksne.
- I dag cykler langvarige kontanthjælpsmodtagere bare rundt i systemet. De bliver frustrerede og koster bare samfundet penge. Og jo længere de kommer væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere bliver de at hjælpe tilbage, siger formand Majbrit Berlau.
Passivitet skriger til himlen
Dansk Socialrådgiverforening ærgrer sig over, at kommunerne har så svært ved at tage de dele af kontanthjælpsreformen til sig, der handler om en helhedsorienteret, koordineret indsats over for udsatte borgere.
- Det er ikke kun jobformidling, men en række andre sundhedsmæssige og sociale indsatser, der skal til for at flytte udsatte borgere. Der skal investeres i de mest udsatte for at få den indsats op at køre. Men så høster man også gevinsten ved at kunne bevæge dem mod arbejde eller uddannelse. Derfor skriger kommunernes passivitet til himlen, siger Majbrit Berlau.
Tålmodigheden snart opbrugt
Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Lennart Damsbo-Andersen peger på, at det stigende antal langtidsledige på kontanthjælp kan hænge sammen med, at der er kommet personer til, som er faldet ud af dagpengesystemet.
Men han erkender, at der ligger en udfordring i at få kommuner til at spille med på intentionerne i kontanthjælpsreformen.
- Der er nogle ting, som kommunerne øver sig på og ikke helt er klar på, hvordan de skal gøre. Det er ikke tilfredsstillende. På den anden side set ved vi godt, at der er tale om noget af en omstilling. Det skal vi have forståelse for. Hvornår den tålmodighed er opbrugt, ved jeg ikke, men det er klart, at tidspunktet nærmer sig, når der er gået mere end et år, siger han.
Det bliver bedre
Ved årsskiftet træder der nye refusionsregler i kraft, som betyder, at kommunerne får færre penge fra staten jo længere tid, en borger har været på en bestemt ydelse.
Det vil fremme kommunernes indsats for udsatte borgere, forventer Lennart Damsbo-Andersen.
Stigningen i antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp er fortsat ind i 2015. I maj var tallet 107.560 - små 2.000 flere end ved kontanthjælpreformens ikrafttræden 1. januar 2014.
Avisen.dk har uden held forsøgt at indhente en kommentar fra Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen.
Her er de udfordringer, kommunerne står overfor i indsatsen for langtidsledige på kontanthjælp:
- De er typisk mindre uddannede end personer i arbejdsstyrken.
- Deres forældre har også lavere uddannelsesniveau end forældre til gennemsnitsdanskeren i arbejdsstyrken.
- De har dobbelt så store medicinudgifter som personer i arbejdsstyrken.
- Der er markant flere enlige blandt langtidsledige kontanthjælpsmodtagere.
- De bor oftere i større byer end gennemsnitsdanskeren i arbejdsstyrken.
Kilde: samspil.info, Arbejdsmarkedets nyhedsbrev om beskæftigelse