Birthe Kjær: Er til klassiske kvinder
Hun er selv en af Danmarks kæreste sangerinder, men derfor kan man godt være fan af andre. Og det er Birthe Kjær, især af de store kvindelige kunstnere.
Birthe Kjær er vild med både Maggie Smith og Githa Nørby.
Birthe Kjær er vild med både Maggie Smith og Githa Nørby. Foto: Scanpix


- Jeg er stor fan af ”Downtown Abbey”, som jeg altid optager, så jeg ikke går glip af et afsnit. Jeg elsker Maggie Smith. Hun er en fantastisk skuespiller, fortæller Birthe Kjær til BT. 

Den populære serie med den klassiske engelske skuespiller Maggie Smith kører for tiden på DR1 og bliver sendt lørdag aften. Det er derfor meget praktisk, at Birthe Kjær kan optage afsnittet, hvis hun ikke selv kan nå at se det.

Og den folkekære sangerinde har da også travlt med både sin sang og sin musik. Hun er aktuel i ”Top Charlie i Parken” fredag den 15. maj, hvor du kan se showet på TV2-Charlie. Desuden arbejder hun på ny musik, som angiveligt skal udgives til efteråret.

Med næsen i et stykke kultur

Når hun ikke optræder på TV eller laver musik, går Birthe Kjær gerne til koncert, læser en bog eller ser en god film.

Hun fortæller til BT, at hun netop er i gang med at færdiglæse bogen ”Knud den store” af Hanne-Vibeke Holst og senest så hun ”Stille hjerte” med Githa Nørby i biografen:

- … En meget fin film om et emne, som nok kan give stof til eftertanke og gode samtaler med familie og venner. Den rørte mig, og der var flotte skuespilpræstationer, siger hun.

Skal hun nævne andet, der har berørt hende på det seneste, er det den nye åbning af Matadors Korsbæk på Bakken. Dét synes Birthe Kjær er noget af det mest gennemførte. Derfor håber hun, der vil komme mange og opleve det.

Faktisk er Birthe Kjær ret glad for det danske, fortæller hun. Hun elsker at rejse, men har aldrig haft lyst til at bosætte sig i andre lande:

- … Jeg elsker vores lille land på godt og ondt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.