Birgit lærer syriske flygtninge at slippe krigshelvedet og sige "tak for kaffe"
Som sproglærer i Horsens underviser Birgit Steffensen både syriske flygtninge og polske arbejdstagere.
Birgit Steffensen behøver ikke at rejse verden rundt, for hele verden kommer til hende hver dag på jobbet. Som sproglærer møder hun hver dag syrere, eritreanere, somaliere og mange andre nationaliteter.
Birgit Steffensen behøver ikke at rejse verden rundt, for hele verden kommer til hende hver dag på jobbet. Som sproglærer møder hun hver dag syrere, eritreanere, somaliere og mange andre nationaliteter. Privatfoto


Hundredevis af syrere, irakere, eritreanere, bosniere og andre nationaliteter har lært at sige ’goddag’, ’tak for kaffe’ og mange andre danske gloser af Birgit Steffensen. Gennem 16 år har hun været underviser i dansk for voksne udlændinge på Sprogcenter Midt i Horsens.

Lige nu er der ekstra travlt på det midtjyske sprogcenter, der dækker fem kommuner og har mere end 2.700 kursister fra mere end 50 forskellige lande.

På grund af mange nye flygtninge og flere arbejdstagere fra EU-lande ansætter sprogcentret hele tiden nye lærere. Alene indenfor det sidste år er der kommet 40 nye kollegaer.

Jeg behøver jo ikke at rejse verden rundt, verden kommer lige til mig
Birgit Steffensen

Det er der brug for, understreger Birgit Steffensen. Hun underviser på dansk 1, der er møntet på personer, der enten ikke kan det latinske alfabet, er analfabeter eller kun har få års skolegang fra deres hjemland.

- Lige nu underviser jeg mange fra Syrien, Vietnam, Eritrea, Somalia og Thailand. For nogle år siden var det især iranere og irakere, som jeg havde på mine hold. Det er spændende og interessant, og jeg lærer så meget af dem. Jeg behøver jo ikke at rejse verden rundt, verden kommer lige til mig, fortæller hun.

Den 61-årige sproglærer har indtil videre skrinlagt planerne om at gå på efterløn. Der er brug for hendes arbejdskraft på et sprogcenter, hvor de alene det sidste år har ansat 40 nye lærere for at kunne følge med behovet for danskkurser til flygtninge og udenlandske arbejdstagere.

På sådan et hold, hvor de færreste kan et eneste ord dansk, begynder hun med det helt basale. 'Goddag, jeg hedder Birgit', og så lærer hun kursisterne at præsentere sig selv. Og går langsomt frem.

- Men jeg oplever, at de allerfleste er motiverede og rigtig gerne vil lære dansk. De vil meget gerne lære noget, som de kan bruge. Kursisterne vil gerne finde et job, og hver gang de bliver afvist, fordi de ikke kan godt nok dansk, bliver de kede af det, beretter hun.

Udover at det er en udfordring at lære udlændinge det svære danske sprog,  fremhæver Birgit Steffensen, at det også er en udfordring at få så forskellige mennesker med vidt forskellige kulturbaggrunde, skolekundskaber, sprog og alder til at fungere sammen i en klasse, så alle kan lære. Men som hovedregel går det.

Lærer dansk midt i et krigshelvede

- Det er også en udfordring at være sammen med mennesker, der hver dag sidder og ser på Youtube, at deres byer bliver bombet eller, at deres familiemedlemmer mister et ben eller dør. At forholde sig til problematikken i Syrien som dansk sproglærer er svært. Og hvordan skal man lære dansk midt i sådan et krigshelvede? spørger hun.

Som sproglærer kan man ikke løse konflikten i Syrien, understreger hun.

- Hvad skal man stille op? Vi oplever jo, at vores kursister fra de krigshærgede lande bliver påvirkede af hvad de får af nyheder, og vi bliver som lærere også berørte. For nogle kursister overskygger mareridtet alt, og de kan have svært ved at lære dansk. ’Min krop er her, men mit hoved er i Syrien’, siger de og har svært ved at fastholde koncentrationen.

Ifølge sproglæreren taler hun ofte med sine kolleger om, hvad de stiller op i den ene eller anden situation.

Jeg er superglad for mit job som sproglærer og synes nok, jeg gør en forskel
Birgit Steffensen

- Vi  har brug for at snakke med hinanden og minde hinanden om,  at vi skal henvise dem til andre relevante personer i kommunen. Men det er os som sproglærere, der er sammen med dem de fleste timer om ugen, og derfor er det også os, der hører om alle problemerne og ikke konsulenten på jobcentret. Vi bliver mere fortrolige med dem, fordi vi tilbringer så meget tid sammen, og derfor bliver vi også påvirkede af det, fortæller hun.

Bon i Bilka blev til morgenmad

Udover at det kan være tungt og trist, beretter hun også om livsbekræftende oplevelser - som når kursisterne kommer og spørger om hverdagsting.

- For eksempel spørger kassedamerne i Bilka altid meget hurtigt kunderne om de vil have bonnen med. ’Skaduhabonmed?’ Det kan en nybegynder i dansk ikke forstå meget af, og det kommer flere af kursisterne og spørger, hvad betyder.

En af kursisterne troede ligefrem, at kassedamen hele tiden inviterede på morgenmad, når hun talte om bonnen. Den misforståelse blev rettet af Birgit Steffensen.

- Jeg er superglad for mit job som sproglærer og synes nok, jeg gør en forskel. Min faglighed gør en forskel for om de får lært dansk eller ej, og i forhold til at klare hverdagen her og nu og få et job på længere sigt, siger hun.

Handler ikke om indoktrinering

Birgit Steffensen kan føle sig lykkelig, når hun ser flygtninge lære at tale og læse dansk, føle sig trygge og begynde at afkode den danske kultur.

Hun vil til enhver tid anbefale andre dansklærere at søge ind på et sprogcenter. Både for at bruge deres egen faglighed og pædagogik, men også for at lære af andre.

- Man kan lære rigtig meget om verden ved at snakke med ens kursister om deres eget land og kultur. Samtidig giver det mulighed for at drage paralleller og dermed give dem en forståelse for vores land. Men det er altså ikke bare sådan en indoktrinering af dansk kultur. Selvfølgelig skal de lære at færdes i Danmark, men det handler også om respekt overfor de mennesker, og hvad de kommer fra, som jeg synes er en vigtig ingrediens i mit arbejde.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.