RYANAIR: DISCOUNT I LUFTEN
Billund går fri af blokade i første omgang
Fagbevægelsen vil i første omgang ikke ramme Ryanairs flyvninger fra Billund. Det oplyser LO.
Ryanair får indtil videre lov til uhindret af fagbevægelsen at sende fly i luften her fra Billund Lufthavn.
Ryanair får indtil videre lov til uhindret af fagbevægelsen at sende fly i luften her fra Billund Lufthavn. Foto: Claus Fisker/Scanpix/arkivfoto.


Selv om Ryanair har flere ruter fra Billund, går den jyske lufthavn i første omgang fri af en eventuel blokade. Det oplyser LO til Avisen.dk.

Fagbevægelsen sender nu et varsel om en såkaldt sympati-konflikt. Ifølge LO gælder varslet i først omgang kun Ryanairs aktiviteter i Københavns Lufthavn, hvorfra Ryanair lige nu har fire ruter. Her vil lufthavnens ansatte være parat til at lamme Ryanair med en blokade fra og med 18. juli.

I Billund derimod er de i første omgang ikke planer om at iværksætte en blokade. Ryanair har ellers en række ruter herfra blandt andet til Malaga, Kreta og Korfu.

Når Billund går fri af aktionen, hænger det sammen med, at LO-fagbevægelsen har måtte erkende, at det er svært at skaffe opbakning blandt de ansatte i Billund Lufthavn til at sætte ind over for Ryanair.

I 2012 oprettede Ryanair en såkaldt base i Billund, hvilket betyder, at man har stewardesser og piloter boende i området og et fly, der 'overnatter' i lufthavnen.

LO udtaler i forbindelse med udsendelsen af konfliktvarslet:

- Fagforeningerne og LO har i første omgang valgt at varsle sympatihandlinger alene i Kastrup, fordi det er vurderingen, at der er størst opbakning til sympatihandlingerne her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.