Billig-firmaer pustede til iværksætterlysten
Omkring 6000 iværksættere udnyttede chancen for at starte selskab uden nødvendigvis at have penge på lommen.
Mere end hver fjerde af de danske selskaber, som blev etableret i 2014, var af den nye selskabsform, som i princippet kan stiftes for bare én krone.
Mere end hver fjerde af de danske selskaber, som blev etableret i 2014, var af den nye selskabsform, som i princippet kan stiftes for bare én krone. Foto: /Colourbox


Muligheden for at starte eget selskab uden at risikere en formue og uden at have mere end én krone på lommen har sat ekstra gang i iværksætteriet i Danmark.

Mere end hver fjerde af de danske selskaber, som blev etableret i 2014, var et af de nye såkaldte iværksætterselskaber - den nye selskabsform, som i princippet kan stiftes for bare én krone.

I alt blev der oprettet 26.408 nye selskaber i 2014. Det er 9000 flere end i 2013, hvilket svarer til en stigning på omkring en tredjedel, viser nye tal fra analysevirksomheden Experian. Omkring 6000 af de nye virksomheder er et såkaldt Iværksætterselskab, IVS.

- Det er rigtig godt, at der er kommet gang i iværksætterlysten i Danmark, siger Frank Papsø, Nordisk direktør for analyse og forretningsudvikling i Experian, i en pressemeddelelse.

- De nye IVS"er udgør en mindre del af det samlede antal etableringer, men yder et klart bidrag til den tiltagende iværksætterlyst, siger han.

IVS-selskaber har gjort det væsentligt billigere for iværksættere med gode idéer at få ført dem ud i livet. Det er en særlig type anpartsselskab, der opbygger sin kapital gennem selskabets drift, og som kan stiftes med en selskabskapital op til 50.000 kroner.

Selskabsformen blev indført fra 1. januar 2014.

- Selskabsformen kræver mindre indskudskapital og sænker dermed den finansielle barriere for at starte egen virksomhed, siger Frank Papsø.

- Andre årsager til øget iværksætterlyst kan være et stramt arbejdsmarked samt afkortning af dagpengeperiode, som tilskynder folk uden arbejde til at tænke alternativt og starte for sig selv, tilføjer han.

Resten af de nyetablerede selskaber er især anpartsselskaber, ApS "er, der fortsat er langt den mest udbredte selskabsform i Danmark. Det koster

Der bliver etableret flest nye selskaber i København og Nordsjælland. Bruttovæksten i Hovedstaden var i 2014 cirka 12 procent, mens den på landsplan var 10 procent.

Samlet var antallet af nyoprettede selskaber i 2014 det højeste siden 2008.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.