Bilist overfuser ældre fodgænger og slår to andre med krykke
En billist havde usædvanelig kort lunte, da han ved middagstid måtte standse op, fordi en ældre fodgænger krydsede vejen.
Det lykkedes Miriam Høgsberg at få et billede af bilen. 
Det lykkedes Miriam Høgsberg at få et billede af bilen.  Foto: Miriam Høgsberg


Opdateret 14-02-2016 kl. 11.00: Den voldelige bilist er fundet. Han fremstilles i grundlovsforhør i dag, lørdag formiddag, oplyser politiet.

En bilist havde usædvanelig kort lunte, da han ved middagstid i dag, lørdag, måtte bremse op, fordi en ældre mandlig fodgænger krydsede Søvej i Nykøbing Falster.

Det fortæller vagtchef Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Søren Østervig til TV ØST.

- Det blev åbenbart for meget for bilisten, der steg ud af bilen, og begyndte at overfuse den ældre mand. Det opfattede forbipasserende på vejen som meget voldsomt, og påtalte det overfor føreren af bilen. Og så overfaldt han dem, siger vagtchefen.

En af de forbipasserende er Miriam Høgsberg. Hun fortæller til Avisen.dk, hvordan først hendes veninde på 32 og derefter hendes kæreste på 23, som går med krykker, forsøgte at lægge sig imellem.

Men det gjorde kun den ophidsede bilist endnu mere vred. 

- Han får fat i den ene krykke og slår min kæreste i maven og min veninde på armen og hånden, siger hun. 

Den vrede bilist sender også et knytnæveslag afsted mod Miriam Høgsberg kæreste, inden han vender om og pludelig for travlt med at komme væk, fortæller hun. 

Da Avisen.dk taler med Miriam Høgsberg har hun været på skadestuen med sin kæreste, som er blevet scannet. Han har forstuvet kæben og fået hjernerystelse, fortæller hun.

Miriam Høgsberg gætter på, at den vrede bilist kan have været påvirket, under overfaldet. 

- Vi er allesammen enige om, at han var påvirket på en eller anden måde. Han var meget aggresiv og havde store øjne, siger hun til Avisen.dk.     

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser den vrede mand, som kørte i en blå Peugeot 307 stationcar med registreringsnummeret VZ 41 462 (se artiklens billede).

Gerningsmanden beskrives som dansk med mørkt hår, og almindelig af bygning.

Har du oplysninger om bilen eller dens fører, så kontakt politiet på telefon 114. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.