Bilist dræbt i frontalt sammenstød
En bilist stødte frontalt sammen med en lastbil onsdag morgen. De pårørende er endnu ikke blevet underrettet.
En person er omkommet i en ulykke med en lastbil i morgentrafikken.
En person er omkommet i en ulykke med en lastbil i morgentrafikken. Foto: Colourbox/free


En bilist har onsdag mistet livet i morgentrafikken efter et sammenstød med en lastbil på hovedvejen Lyngerupvej mellem Jægerspris og Lyngerup.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

- De pårørende er endnu ikke blevet underrettet, så jeg har ikke så mange flere informationer på nuværende tidspunkt, siger vagtchef Palle Jørgensen til Ritzau.

- Vejen derude er spærret, fordi man er ved at undersøge nærmere, hvad der er sket, tilføjer han.

Føreren af lastbilen er sluppet uskadt fra sammenstødet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.