Biler i brand og skudsalver: Se gadekampe eskalere
Kurderne raser over, at Tyrkiet ikke sætter militært ind mod Islamisk Stat lige på den anden side af grænsen til Syrien.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Mindst 19 mennesker mistede livet onsdag aften, da der udbrød hårde kampe i Tyrkiet mellem kurdiske demonstranter og tyrkisk politi.

Sammenstødene opstod flere steder landet over, hvor kurderne er frustrerede over den manglende tyrkiske indsats i nabolandet Syrien, hvor Islamisk Stat har angrebet de kurdiske beboere i månedsvis.

Det er ikke mindst Islamisk Stats angreb på byen Kobani, der kan ses fra den tyrkiske side af grænsen, der provokerer kurderne. De kræver, at Tyrkiets militær går ind og hjælper til i kampen mod Islamisk Stat.

Og det er ikke kun de kurdiske demonstranter, der forlanger en væbnet indsats fra Tyrkiets side. Talsmænd fra både FN og NATO forhandler med landets regering torsdag for at opfordre til at sætte ind mod truslen fra Islamisk Stat lige på den anden side af grænsen.

Udover de 19 dræbte onsdag, så blev mindst 145 mennesker såret i de voldsomme sammenstød, mens politiet anholdt 368 personer rundt om i landet. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.