Beyoncé helt vild med venindens nye søn
Kelly Rowland blev tirsdag mor til en lille dreng ved navn Titan, og "Destiny's Child"-kollegaen Beyoncé Knowles er helt vild med ham.
Beyoncé Knowles er ovenud lykkelig over, at hendes gode veninde Kelly Rowland nu også kan kalde sig mor.
Beyoncé Knowles er ovenud lykkelig over, at hendes gode veninde Kelly Rowland nu også kan kalde sig mor. Foto: Dan Steinberg/DAN STEINBERG/INVISION/AP


De har været veninder næsten hele livet, og igennem tiden har de delt mange store øjeblikke.

Og nu har Kelly Rowland og Beyoncé Knowles også det til fælles, at de begge kan kalde sig mødre. Rowland fødte nemlig tirsdag en lille dreng ved navn Titan, og hendes verdenskendte "Destiny's Child"-kollega er helt vild med den lille fyr.

- Det findes ingen bedre følelse end at holde min smukke nevø. Jeg takker gud for den ære, som det er, at se min søster blive mor, skriver "Halo"-sangerinden på sin profil på Instagram om et billede, hvor Rowland's søn holder fat i Beyoncés hånd.

33-årige Knowles er gift med rapperen Jay-Z, og sammen har parret en toårig datter ved navn Blue Ivy. Og siden Beyoncé blev mor, har hun håbet på, at Rowland ville følge trop.

- Jeg har altid drømt om, at vores små unger skulle vokse op sammen. Jeg er så taknemmelig for det bånd, vi har, skriver den amerikanske verdensstjerne.

De to sangerinder har kendt hinanden, siden de var otte år gamle.

Se billedet af Beyoncé og Titan her: http://instagram.com/p/vEaPTaPwwU/?utm_source=partner&utm_medium=embed&utm_campaign=photo&modal=true

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.