Født 1961 i Søllerød. Uddannet socialrådgiver i 1988. Har arbejdet i AMU-systemet og i forskellige kommuner både med udsatte børn og familier og med beskæftigelsesrettede indsatser frem til 2004, hvor hun blev næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Fra 2008 til 2012 var hun formand. I dag er hun chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde. Har to voksne sønner og bor i Herlev.
I onsdags vedtog et dybt splittet Folketing som bekendt lovforslag L2 om den nye nedsatte
integrationsydelse, som skal begrænse tilstrømningen af flygtninge til Danmark og gøre det mere attraktivt at arbejde for dem, der alligevel dukker op.
Afstemningen skete efter en ekstremt sammenpresset lovproces, som i skarpe vendinger er blevet kritiseret af Retspolitisk Forening fordi lovforslaget blev fremsat før, det havde været i høring, og ikrafttrædelsesdatoen dertil gør det umuligt at nå de øvrige formelle krav til lovgivningsprocessen.
JEG VIL TRO, at de medarbejdere, som på alle niveauer skal implementere de nye regler fra på tirsdag, heller ikke finder det overvejende sandsynligt, at de når at tilpasse det hele i løbet af de tre arbejdsdage, de har til det.
Det er en provokerende uskik i et retssamfund, at den lovgivende forsamling gang på gang har så travlt med at få indført nye regler, at den hverken når at lytte eller tænke sig om før, skidtet er vedtaget. Vi har faktisk en lang række regeringsnedsatte råd, som netop har til opgave at rådgive den til enhver tid siddende regerings ministre i de emner, som rådene hver især omhandler. Hele fire råd har afgivet høringssvar i forbindelse med lovforslag L2.
Rådet for Etniske Minoriteter, som er integrationsministerens ”eget” råd, skriver, at de ikke finder tilstrækkeligt belæg for at kunne konstatere, at tilstrømningen af asylansøgere til Danmark vil kunne reguleres ved de ydelser, der tilbydes nyankomne.
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE vurderer, at lovforslaget vil resultere i fattigdom blandt de berørte grupper. ”
Børnerådet kan ikke tilslutte sig lovforslaget, fordi det vil stille flygtningefamilierne – og særligt børnene – i en markant dårligere økonomisk position med store negative konsekvenser for integrationen.
Beskæftigelsesrådet har ikke afgivet et samlet høringssvar. Der ligger dog et svar fra
arbejdsgiversiden af rådet, der – som de eneste - glæder sig over lovforslaget. Begrundelsen er, at de finder det afgørende, at arbejdsudbuddet øges og, at det bedre skal kunne betale sig at forlade offentlig forsørgelse.
HAVDE MAN LYTTET til rådene, burde L2 således ikke være vedtaget. Når det så alligevel blev, er det nærliggende at tro, at de øvrige berørte organisationer, som har afgivet høringssvar, bakker op om L2. Men det gør de ikke. Ingen gør.
Dansk Flygtningehjælp har sågar gjort sig den ulejlighed at lade deres
høringssvar ledsage af et længere notat om, hvad vi rent faktisk ved om effekten af lav
integrationsydelse til flygtninge. Her kan man læse, at der intet forskningsmæssigt belæg er for, at der skulle være hverken en afskrækkende eller en beskæftigelsesmæssig effekt af lave ydelser. Til gengæld ved vi, at de skaber fattigdom. Ak ja.
Den 18. august var både integrations-, beskæftigelses- og skatteministeren indkaldt i samråd for på den måde at blive tvunget til at forholde sig til de kritiske høringssvar.
Her forklarede Inger Støjberg sig således: ”Regeringen er til enhver tid åben over for at lytte til nationale og internationale aktører på udlændingeområdet, men det betyder bare ikke, at vi altid er enige med dem. Og det er lige nøjagtigt dér, vi står nu. Vi er villige til at lytte og tager høringssvarene alvorligt. Men det er bare ikke det samme som, at vi er enige.”
DET ER TOPMÅLET af forvrøvlet arrogance. Når både rådene, samtlige organisationer med fingrene i substansen og forskningen fejes af bordet, hvem er det så, regeringen lytter til? Hvem er det, den tager alvorligt?
Det havde da været almindelig sund fornuft, når nu regeringen (og arbejdsgiversiden af BER) er de eneste, som kan se fidusen, at den bare et øjeblik var stoppet op og havde overvejet, om det kunne være, at den tog fejl.
Hele historien minder til forveksling om forløbet omkring vedtagelsen af dagpengereformen, som med samme politiker i spidsen også blev gennemført på rekordtid uden, at der blev kigget hverken til højre eller til venstre. Der kan ikke være mange, som er stolte af resultatet af den øvelse.
Nu har de gudhjælpemig gjort det igen.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.