Af Bettina Post
SE ALLE BLOGINDLÆG
Bettina Post: Regeringen har blandet en brutal cocktail

”Det er så gak gak, at det bliver farvel og tak.” Sådan skrev social iværksætter Brian Sørensen på sin facebookside 8. januar.

Brian driver den socialøkonomiske Cafe Kaffegal i Aarhus, som beskæftiger frivillige samt medarbejdere, som på grund af psykisk sårbarhed er ansat på særlige vilkår. Det kan kun lade sig gøre, fordi en forsøgsordning fra 2013 har givet bl.a. socialøkonomiske virksomheder dispensation fra det såkaldte rimelighedskrav, som betyder, at mindre virksomheder skal have mindst fem ordinært ansatte pr. person, der er ansat i virksomhedspraktik eller med løntilskud.

En socialøkonomisk virksomhed er bl.a. kendetegnet ved, at dens primære formål har samfundsgavnlig karakter, den har et væsentligt element af erhvervsdrift, den er uafhængig af det offentlige, og den bruger sit overskud til at fremme sociale formål. Og så beskæftiger den altså primært mennesker, som ellers ville have en mere passiv tilværelse på offentlig overførselsindkomst.  Man skulle tro, at en borgerlig/liberal regering ville knuselske denne type virksomheder. Men det er der ikke noget, der tyder på.

Anledningen til Brians lille vers på facebook er nemlig, at regeringen har besluttet at lade dispensationen fra rimelighedskravet ophøre med udgangen af 2016. Og så er det slut med Cafe Kaffegal. Heldigvis giver Brian ikke op så let. Det har han i øvrigt aldrig gjort. For selv om socialøkonomi er det helt store beskæftigelsespolitiske svar på inklusion på arbejdsmarkedet for mennesker med varigt nedsat arbejdsevne, er det umanerlig meget op ad bakke både at starte og drive sådan en i Danmark. Og de seneste måneder er det kun blevet værre.

I oktober 2015 trak regeringen således stikket til det kun ét år gamle ”Vækstcenter for Socialøkonomi”, som skulle støtte folk som Brian. 20. november kom nyheden om, at også Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder blev nedlagt. Og 16. december blev det altså offentliggjort i Lovtidende, at forsøget med dispensation for rimelighedskravet bliver ophævet. Den eneste begrundelse, jeg har hørt for det sidste, er, at det er fordi der ikke kan opnås enighed om den mellem parterne – altså mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Det forlyder på vandrørene, at det ikke er lønmodtagerne (LO), der blokerer. Så må det jo være arbejdsgiverne. Det fatter jeg ikke en bønne af. Og jeg er ikke alene. Jeg har talt med både Brian og andre gode folk, som har fingrene dybt begravet i denne bolledej, om, hvad det mon handler om. Ingen har et bud. Det eneste folk henviser til, er, at det forlød fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, da lukningen af Rådet for Socialøkonomiske virksomheder blev annonceret, at en ny indsats vil blive præsenteret i begyndelsen af 2016. Der er jo lidt tid endnu at løbe på, men det er ikke desto mindre helt usædvanligt, at selv ikke folk, som kender området indgående, lader til at have så meget som et clue om, hvad der er i vente.

Der skal dog ikke megen fantasi til for at forudsige, at det alt sammen kan føre til et overordentligt ubehageligt fremtidsscenarie. Kombinationen af førtidspensionsreformen, som har begrænset adgangen til pension, den kolde skulder til de socialøkonomiske virksomheder, som vil begrænse adgangen til job for mennesker med varigt nedsat arbejdsevne og det nye kontanthjælpsloft, som hakker en ordentlig bid af boligstøtten til kontanthjælpsmodtagerne, er en brutal cocktail. 

I værste fald kan den medføre, at de næste hjemløse, vi skal se i gadebilledet, bliver mennesker med udviklingshæmning eller andre indgribende og varige fysiske eller psykiske sygdomme, som hverken kan få arbejde, førtidspension eller tilstrækkelig kontanthjælp til at kunne betale deres husleje. Det er ikke bare helt uforståeligt, at det er den vej, regeringen vil gå. Det er også helt og aldeles uanstændigt.

Om Bettina Post

Født 1961 i Søllerød. Uddannet socialrådgiver i 1988. Har arbejdet i AMU-systemet og i forskellige kommuner både med udsatte børn og familier og med beskæftigelsesrettede indsatser frem til 2004, hvor hun blev næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Fra 2008 til 2012 var hun formand. I dag er hun chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde. Har to voksne sønner og bor i Herlev.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.