Af Bettina Post
SE ALLE BLOGINDLÆG
Bettina Post: Man kan ikke betale husleje med valgløfter

Regeringens forslag til et ”moderne” kontanthjælpsloft er som bekendt nu fremlagt.

”Det vil ikke betyde, at man rører ved selve kontanthjælpssatserne eller ved børneydelserne. Det gør vi ikke!”, betonede beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) på pressemødet i fredags, hvor det omsider skulle åbenbares, hvad det ”moderne” består i.

Nu ved vi så, at det består i at tage huslejepengene fra folk. Og dermed kan statsministeren overholde sine klokkeklare løfter fra valgkampen om, at Venstre hverken vil skære i dagpengene, førtidspensionen eller kontanthjælpen og, at han aldrig kunne drømme om at føre en politik, som sender børn ned under fattigdomsgrænsen. Det bliver nok også det eneste positive, der kan siges om det.

For sagen er jo, at ingen kan betale husleje med valgløfter. En krone er en krone. Uanset om man er i arbejde eller på kontanthjælp. Det er dermed bedøvende ligegyldigt, om regeringen beskærer bolig- eller børneydelserne. De penge, der går ind på kontoen, bliver brugt til det, der er mest presserende.

Og som vi alle ved, er det rigtig dumt ikke at betale sin husleje. For så er det kun et spørgsmål om tid, før man bliver bedt om at aflevere nøglerne. Tal fra Domstolsstyrelsen viser, at fra 2002 – 2012 var antallet af familier, som blev sat på gaden af Kongens Foged, støt stigende år efter år efter år. Først da det gamle kontanthjælpsloft (og fire andre særligt lave ydelser) blev afskaffet i 2012, faldt antallet af udsættelser. Fra 4.405 i 2011 til 3.124 fatale besøg af fogeden i 2014.

Der er således al mulig grund til at frygte, at en rundbarbering af boligstøtten med vedtagelsen af det ”moderne” kontanthjælpsloft igen vil sætte denne triste statistik på stjernefart. Jeg mangler at forstå, hvorfor det nu er blevet ”moderne”. Men det stopper jo ikke her.

Beskæringen i huslejepengene suppleres af et såkaldt ”skærpet rådighedskrav”, som pålægger alle kontanthjælpsmodtagere at levere 225 timers helt almindeligt arbejde om året, hvis de skal bevare retten til fuld kontanthjælp. Kun dem, som slet ikke kan arbejde, slipper for kravet. Ifølge Neergaard Larsen bliver det ikke noget problem, fordi ”en meget stor del af populationen vil være i stand til at tage et arbejde af en eller anden karakter”.

Det forbliver ufortalt, hvor ministeren ved det fra. Det kunne jeg godt tænke mig, at nogen spurgte ham om. For ifølge helt nye tal fra Danmarks Statistik (24. september), så er næsten 90.000 af kontanthjælpsmodtagerne vurderet til netop ikke at være jobparate. Og de øvrige er jo allerede i gang med fuldtidsaktiviteter såsom nyttejob, virksomhedspraktik og forskellige andre beskæftigelsesfremmende indsatser. Hvornår er det lige, at de skal arbejde? Om natten? I weekenden?

Noget helt andet er, at disse 225-timers job til forveksling minder om de ”minijob”, vi kender fra Tyskland. De var også i starten tænkt som en slags ”indslusningsjob” til arbejdsmarkedet (for husmødre og studerende), men uden ret til sygesikring, dagpenge og pension.

Igennem årene er antallet af tyskere i minijob imidlertid steget til over 7,2 mio., og mange har et minijob som supplement til et lavtlønsjob, fordi ét job ikke længere er nok til at sikre husholdningsbudgettet. Minijobbene har altså efterladt Tyskland med et ufleksibelt arbejdsmarked, som har presset lønningerne i bund, langtidsledigheden op, og sendt fattigdommen på himmelflugt.

Det forekommer uærligt, at regeringen ikke informerer befolkningen om, at det ”moderne” kontanthjælpsloft faktisk er et forsøg på at gå ”den tyske vej”. Det har jo længe været en drøm for det mest liberale Danmark. Så ved vi da, hvad det er, vi snakker om.

Selv har jeg utrolig svært ved at se, hvorfor vi skulle køre ud af den ”ausfahrt”.


Om Bettina Post

Født 1961 i Søllerød. Uddannet socialrådgiver i 1988. Har arbejdet i AMU-systemet og i forskellige kommuner både med udsatte børn og familier og med beskæftigelsesrettede indsatser frem til 2004, hvor hun blev næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Fra 2008 til 2012 var hun formand. I dag er hun chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde. Har to voksne sønner og bor i Herlev.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.