Bettina Post: Det glade vanvid at spare på lediges mentorer
Den tidligere socialrådgiverformand uddeler hug til regeringen, der vil spare på mentorer til svage ledige.
- Finanslovforslaget er et godt eksempel på, at politikere ikke ved, hvad de selv vil, lyder det fra Bettina Post.
- Finanslovforslaget er et godt eksempel på, at politikere ikke ved, hvad de selv vil, lyder det fra Bettina Post. Foto: Anne Trap-Lind


’Det glade vanvid!’ Bettina Post, socialrådgiver og chefkonsulent på professionshøjskolen Metropol, er lodret uenig i regeringens planer om at spare på kommunernes mentorordninger for arbejdsløse.

Som Avisen.dk har beskrevet i dag, lægger regeringen i sit finanslovforslag op til at spare 500 millioner kroner på effektiviseringer på kontanthjælps-området. En del af besparelserne går ud over mentorordningerne ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Han mener, det var en fejlslagen strategi, da den tidligere regering udstyrede især de mest ressourcesvage borgere med en mentor.

V bad selv om dem

Men det var jo netop det, der var meningen med kontanthjælpsreformen, mener Bettina Post. Og den har Venstre selv været med til at gennemføre, påpeger hun.

- Finanslovforslaget er et godt eksempel på, at politikere ikke ved, hvad de selv vil. Mentorer blev indført i kontanthjælpsreformen for den store gruppe kontanthjælpsmodtagere, som ikke er job- eller uddannelsesparate. Alle partier undtagen Enhedslisten var enige om, at nu var det dét, vi gjorde.

- Og så får det lov til at virke i mindre end to år, før Claus Hjort Frederiksen går ud og siger, at det ikke dur, og at han nu stopper det, siger Bettina Post.

Det nye sort

Hun undrer sig, fordi hun ellers altid hører finansministerens betone vigtigheden af, at personer, som ikke forsørger sig selv, skal have en indsats i jobcentret, som bringer dem i retning af et job.

- Mentorer har jo været det nye sort. Man gik så vidt som til at gøre det til en pligt for unge at tage imod en mentor. Og det blev nøje beskrevet, hvordan man skulle have en udslusningsmentor, hvis det der kriminalforsorgen, man skulle udsluses fra. En udskrivningsmentor, hvis det var psykiatrien og en uddannelsesmentor, hvis det var uddannelse, der stod på programmet. Og det har jo vist sig at virke, påpeger Bettina Post.

Indsats tager tid

Hun mener således, at det er misbrug af en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), når den tages til indtægt for det modsatte synspunkt, som det skete i Avisen.dk tidligere i dag.

- Det er jo ikke sådan, at man kommer i arbejde lige så snart noget er sat i værk i jobcentret. Det tager tid. Og som der også står i SFI’s rapport, så flytter man på sigt borgere over i et mere stabilt forløb med en mentorordning, der er tilrettelagt ordentligt, siger Bettina Post.

Søgt forklaring

Hun henviser samtidig til et kontrolleret forsøg, som beskæftigelsesministeriet har foretaget med en gruppe unge, hvoraf nogle fik en mentor og andre ikke.

- 30 procent flere af dem, der havde en mentor, kom i arbejde i forhold til dem uden mentor. Og 40 procent flere kom i arbejde blandt dem, der blev støttet af en mentor. Jeg mener, at Claus Hjort Frederiksen udtaler sig mod bedre vidende, når han nu betvivler værdien af mentorer for de svageste ledige. Det forekommer mig at være en argumentation, han har hentet ind til lejligheden, mener Bettina Post.

Kedelig tendens

Hun ser sagen som ’en kedelig, tydelig tendens’ til at nye initiativer på beskæftigelsesområdet aldrig får lov til at virke, før der kommer nye politikere og siger: ’Det gider vi ikke – ud med det!’.

- Det er jo simpelthen et mareridt af omskriftelighed. Politikerne må gøre sig mere det mere umage med at undersøge, om ting vil virke, før de tager nye initiativer. Og så i givet fald give tingene tid til at virke. Nu står kommunerne og har ansat mentorer i hobetal, som de ikke har brug for og ikke kan betale. Det er slet ikke i orden, mener Bettina Post.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.