Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Betjente får reprimande efter selvmord

En betjents selvmord får nu konsekvenser for to kolleger, fordi de ikke kropsvisiterede ved en anholdelse.

7. sep. 2012 kl. 14:07 (opdateret kl. 14:24)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

To kolleger får en irettesættelse for deres rolle, da en 45-årig betjent sidste år begik selvmord lige uden for politistationen i Roskilde med sin tjenestepistol.

Det er Rigspolitiet, der nu løfter en pegefinger, skriver Dagbladet Roskilde.

Betjenten skød sig selv med sin tjenestepistol den 9. november sidste år, efter at de to kolleger havde anholdt ham for spirituskørsel på Vestmotorvejen. Den påvirkede betjent kom med i patruljevognen tilbage på stationen.

Da de skal til at stige ud på stationen, skyder betjenten sig selv. Betjentene undlod nemlig at kropsvisitere ved anholdelsen, selvom det er fast procedure.

- Vi har alle sammen lært af den her sag, og procedurerne er blevet indskærpet, så alle nu er gjort opmærksom på, at der skal kropsvisiteres i alle tilfælde, siger vicepolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen til Dagbladet Roskilde.

De nu irettesatte betjente forklarede efter episoden, at den afdøde ikke havde opført sig underligt, og at der ikke var nogen alarmklokker, der ringede.

- Vi er jo ikke overraskede over den, og jeg er ikke i tvivl om, at det er den rigtige afgørelse, og den tager vi til efterretning, siger vicepolitiinspektøren.

Disciplinærafgørelsen får ikke nogen betydning for de to betjente ud over teksten i personalepapirerne. Betjentene fortsætter dermed i tjenesten.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites