Besparelser driver ulandsorganisationer til fyringer
Flere hjælpeorganisationer fyrer medarbejdere, for at forberede sig på, at ulandsbistanden måske beskæres.
Ulandsorganisationer må nedlægge flere projekter i både Afrika og Asien, da en mulig besparelse i ulandsbistanden står for døren. Det koster allerede nu medarbejdere i organisationerne.
Ulandsorganisationer må nedlægge flere projekter i både Afrika og Asien, da en mulig besparelse i ulandsbistanden står for døren. Det koster allerede nu medarbejdere i organisationerne. Foto: /free


Det er endnu ikke vedtaget, at den kommende finanslov skærer i ulandsbistanden, men de danske hjælpeorganisationer er begyndt at tage deres forholdsregler allerede nu. Flere har fyret adskillige ansatte, skriver Kristeligt Dagblad fredag.

Regeringen planlægger at skære 212 millioner af ulandsbistanden, og organisationerne er nødt til at forberede sig på besparelsen. Ifølge Vagn Bertelsen, generalsekretær i Ibis, kan det få store konsekvenser.

- Vi kommer til at løbe fra aftaler ude i verden. En ting er at sige farvel til dygtige kolleger, men det rammer også vores internationale indsats, hvor de lokale ikke har samme sikkerhedsnet,

- Man skulle tro, at Danmark er i undtagelsestilstand, siden der ikke er penge til at hjælpe, siger Vagn Bertelsen til Kristeligt Dagblad.

Red Barnet, Ibis, Caritas og Mellemfolkeligt Samvirke er blandt de organisationer, der må fyre medarbejdere for at få det til at løbe rundt. Samlet set har det kostet 38,5 fuldtidsstillinger.

Red Barnet nedlægger blandt andet projekter i Bangladesh, Etiopen, Uganda og Cambodia, og det får konsekvenser for de fattigste, mener Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet.

- Det er pinligt og sørgeligt, at man ikke længere har en ambition om at være foregangsland. Ud over stillingsnedlæggelser vil 180.000 af de cirka 3,5 millioner børn, vi årligt hjælper, ikke blive hjulpet næste år, siger han til Kristeligt Dagblad.

Det er ikke kun organisationerne, der bekymrer sig over den kommende finanslovs mulige ulandsbesparelser. Også seniorforsker i udviklingsstudier ved Diis Lars Engberg-Pedersen mener det er problematisk.

- Det er det største brud i dansk udviklingshistorie. En ting er bistanden mellem lande, men de private organisationer udmærker sig ved at hjælpe tæt på. Derfor kommer de fattige til at mærke det med det samme, siger han til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.