Den dag de fremmede forsvandt
Beskæftigelsesministeren: Ikke ét sekunds blødsødenhed
Beskæftigelsesministeren fastslår, at han ikke har problemer med at indføre stramninger for dagpengemodtagere, der ikke står til rådighed. Men socialdemokratiske borgmestre siger stop.
- Vi skal ikke i bare ét sekund være blødsødne over for de mennesker, der ikke kan finde ud af at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesministeren, der ikke afviser at stramme rådighedsreglerne.
- Vi skal ikke i bare ét sekund være blødsødne over for de mennesker, der ikke kan finde ud af at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesministeren, der ikke afviser at stramme rådighedsreglerne. Scanpix: Keld Navntoft


Debatten om dagpengereglerne - og særligt reglerne om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet - blussede op i kølvandet på DR 1-programmet ‘Den dag de fremmede forsvandt’, hvor anden del sendes i aften.

Udsendelsen rummede flere eksempler på, at ledige danskere på dagpenge takkede nej til job og det fik beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen til at slå fast, at dagpenge jo ikke er noget “tag selv-bord”.

LÆS OGSÅ: Ledige Henriette: Jeg havde ikke råd til at tage jobbet

Den Radikale leder Morten Østergaard opfordrede herefter dagpengekommissionen til at se på blandt andet rådighedsreglerne og nu erklærer Henrik Dam Kristensen sig enig i, at han ikke har problemer med at indføre stramninger for de dagpengemodtagere, der ikke står til rådighed:

Vi skal ikke i bare ét sekund være blødsødne over for de personer, der ikke kan finde ud af at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Henrik Dam Kristensen til Berlingske Tidende.

Alt for voldsomt

Men flere socialdemokratiske borgmestre bryder sig ikke om den skærpede tone. Brøndby-borgmester Ib Terp (S) mener, at de nuværende regler er rigeligt stramme.

-Det skal jo ikke være sådan, at man bliver straffet for livstid, hvis man siger nej til et job. Det er alt for voldsomt, siger Ib Terp til Berlingske.

I dag er reglerne sådan, at dagpengemodtagere, der siger nej til et job på almindelige lønvilkår, mister tre ugers dagpenge, og siger de nej to gange inden for et år, så ryger dagpengene helt.

LÆS OGSÅ: Fynsk arbejdsgiver: Danskerne gider ikke op på knallerten

Også Ishøjs socialdemokratiske borgmester Ole Bjørstorp mener, at en stramning af rådighedsreglerne på baggrund af en tv-udsendelse, vil være at gå for vidt.

-De rådighedsregler, vi allerede har, er tilstrækkelige. Bare fordi man ser en udsendelse, hvor der er nogen, der udtaler sig, skal man jo ikke lægge op til at lave det hele om. Det er at gå alt for vidt, mener Ole Bjørstrop.

Vil pille ved retten til nej

Men beskæftigelsesministeren peger over for Berlingske på, at der nu sidder "en kommission med kloge mennesker:"

- Og kan de komme frem til måder, hvorpå vi kan sikre, at færre siger nej til at job, så har jeg ikke problemer med det,lyder det.

Morten Østergaard vil gå så vidt som til at pille ved dagpengemodtageres ret til at at sige nej til et job, hvis det er under 30 timer om ugen, og hvis lønnen og arbejdsvilkårene er dårligere end det, der er normalt inden for området.

Det oplyste han i sidste uge gennem sin særlige rådgiver til Avisen.dk.

LÆS OGSÅ: Her er den: Østergaards plan for skrappe dagpengeregler

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.