Berømt sangfugl: DiCaprio tog joken pænt
Selv om han ufrivilligt blev en del af en joke på internationalt tv, så tog Leonardo DiCaprio det pænt.
Jennifer Lopez fik røde ører, da komikeren James Corden sendte en sms fra hendes telefon til Leonardo DiCaprio. Arkivfoto.
Jennifer Lopez fik røde ører, da komikeren James Corden sendte en sms fra hendes telefon til Leonardo DiCaprio. Arkivfoto. Foto: John Shearer/John Shearer/invision/ap


Der var røde ører hos superstjernen Jennifer Lopez, da hun forleden var med i tv-programmet "Carpool Karaoke" med den britiske skuespiller og komiker James Corden.

James Corden sendte nemlig en sms fra sangerindens telefon til Leonardo DiCaprio, hvori der stod, at han følte, at han trængte til at slå håret ud og spurgte, om den berømte skuespiller havde nogle forslag.

Derefter underskrev han sms'en som J. Lo (Jennifer Lopez red.) og sendte den af sted til "The Revenant"-stjernen, hvilket gav sangerinden røde ører.

Det tog dog ikke lang tid, før den netop nyslåede Oscar-vinder svarede tilbage med en lettere undrende besked og spurgte, om sangerinden mente, at hun ville tage på klub.

Og det fik efterfølgende sangerinden ud i en længere forklaring over for sin nære ven.

- Jeg var nødt til at forklare det til ham. Jeg var sådan: Så hey, det her er, hvad der skete. Jeg var med James Corden ..., forklarede Jennifer Lopez Entertainment Tonight, da hun blev konfronteret med Leonardo DiCaprios reaktion på joken.

De to har ikke talt sammen, siden showet er blevet vist på tv, men sangerinden siger, at Oscar-stjernen har det fint med, at han er ufrivilligt blev involveret i joken, og at han desuden er en god sportsmand omkring det.

- Han er alletiders. Han er en ven, og det var sjovt. Han var helt sådan: Gør, lige hvad du vil. Jeg er ligeglad, forklarede Jennifer Lopez til Entertainment Tonight.

46-årige Jennifer Lopez er netop nu aktuel som dommer i underholdningsshowet "American Idol".

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.