Dårligt helbred og sociale problemer. Det er for tusindvis af borgere årsagen til, at de ender på kontanthjælp, skriver formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau i et debatindlæg i Politiken.
Men i den politiske debat om kontanthjælpsmodtagere tages der kun i ringe omfang hensyn til, hvorfor det enkelte menneske ender i "velfærdsstatens laveste sikkerhedsnet".
Det er et helt afgørende forhold, som Majbrit Berlau kalder problematisk af flere årsager.
"For det første fordi det mangeårige fokus på motivation er blevet gjort til grundlaget for sociale indsatser for de pågældende borgere. Men netop det grundlag er for en stor del af kontanthjælpsmodtagerne skudt fuldstændig forbi målet, skriver hun og fortsætter:
"Problemet med det ensidige, incitamentsrettede fokus er, at de mange kontanthjælpsmodtagere, som har sociale udfordringer eller helbredsproblemer, ikke tænker på de økonomiske forskelle på løn kontra kontanthjælp."
For mange handler det i første omgang om, at blive raske, så de kan få en velfungerende hverdag og et normalt job, pointerer hun.
En anden uheldig konsekvens er ifølge Majbrit Berlau, at kontanthjælpsmodtagere må leve med en række afsavn på grund af de lave ydelser.
Helt almindelige dagligdagsudfordringer i forbindelse med indkøb og fritidaktiviter, kan både være en hindring i forhold til at overvinde helbredsmæssige udfordringer og gøre det meget svært at komme ind på arbejdsmarkedet, skriver hun.
Majbrit Berlau roser de nye reformer på kontanthjælps- og førtidspensionsområdet for at rumme "en række elementer, der styrker muligheden for en helhedsorienteret indsats, som tager hånd om borgernes samlede livssituation."
Desværre overtrumfes tiltagene af politikernes fokus på økonomiske incitamenter, de nye lave ydelser og sanktioner - og det er et problem, skriver Majbrit Berlau.
Majbrit Berlaus indlæg er inspireret af, at Politiken i den seneste tid bragt en række portrætter af danskere, som lider afsavn, føler sig usikre og er udenfor på grund af fattigdom.
Se hele debatindlægget her