Bente Sorgenfrey om dagpengeaftale: "Det er godt nok groft"
Det står klart at en ny dagpengeaftale blandt andet skal finansieres af en lavere dimittendsats.
"Dimittent sats på 71/72 % er godt nok groft"
"Dimittent sats på 71/72 % er godt nok groft" Foto: Scanpix/arkiv


Det står klart at en ny dagpengeaftale blandt andet skal finansieres af en lavere dimittendsats.

Det er formand for FTF, Bente Sorgenfrey, ikke glad for. Det skriver hun på Twitter.

Bente Sorgenfrey uddyber i en pressemeddelelse kritikken af den nye aftale, som kalder "rigtig, men med de forkerte betalere."

Helt urimeligt

- Vi får den rigtige dagpengemodel nu med op til tre års dagpenge og fleksibel genoptjening. Det er et mere retfærdigt og mere enkelt system, hvor færre vil falde ud, og flere vil komme tættere på job. Det er også rigtig positivt, at politikerne har lyttet til lønmodtagerne og begrænser det til tre karensdage om året, men det er helt urimeligt, at de nyuddannede skal betale så stor en del af prisen. Jeg synes ikke, at politikerne har påtaget sig nok ansvar i forhold til at rette op på de fejl, man selv skabte i det gamle system, siger hun.

Aftalen indebærer blandt andet, at det maksimale antal karensdage, hvor de ledige ikke modtager dagpenge, bliver mindre end de otte om året, som Dagpengekommissionen lagde op til. I stedet bliver det de tre dage om året, som Harald Børsting og LO selv anbefalede i en mindretalsudtalelse.

Karensdage er en væsentlig del af finansieringen af den systemomlægning, som kommissionen foreslår, og en sænkning af antallet kræver derfor, at regningen skal betales af andre.

Nyuddannede får færre dagpenge

Der sker blandt andet ved at sænke dimittendsatsen for nyuddannede fra 82 til 78 procent. Det bliver en særlig model, hvor satsen for ikkeforsørgende bliver sænket til 71,5, mens satsen for forsørgende hedder 82 procent.

Bente Sorgenfrey er desuden utilfreds med, at man ikke har fulgt dagpengekommissionens anbefalinger, hvad angår supplerende dagpenge, men i stedet lægger op til yderligere analyser, før der kan findes en løsning.

- Jeg går ud fra at arbejdsmarkedets parter vil blive involveret i det arbejde, tilføjer hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.