Bengt Burg fylder rundt: Fejres af 'Kategorina' og Dennis
Mr. Lykkehjulet bliver 70 år i dag.
Tillykke til mr. Lykkehjulet! 70 år i dag - og det fejres med en god middag i venners lag.
Tillykke til mr. Lykkehjulet! 70 år i dag - og det fejres med en god middag i venners lag. Foto: Scanpix


Og kategorien er ... en 70-års fødselar. Selveste mr. Lykkehjulet, Bengt Burg, har fødselsdag i dag, og det fejrer han med sine bedste venner og en god lammekølle, røber han overfor TV2.dk.

Han afslører, at der blandt de bedste venner er to tidligere Lykkehjuls-kolleger, nemlig bogstavenderen Carina Jensen - også kaldet  'Kategorina' - og programmets 'stemme' Dennnis Johannesson. De to blev gift efter programmet og har siden tiden med Lykkehjulet haft et helt særligt forhold til Bengt Burg.

SE BENGT BURGS LIV I BILLEDER HER

Lykkehjulet er stadig det mest sete gameshow herhjemme. Det kørte i 13 år - med Bengt Burg ved roret som veloplagt vært fra 1988 til 2000.

Selvom det efterhånden er mange år siden, seerne har oplevet Bengt Burg på skærmen, er han i den grad stadig aktiv. I dag driver han sammen med sin kone Bente virksomheden Vildmedhonning.dk. Han er desuden kommunikationskonsulent.

- Jeg savner ikke at lave 'Lykkehjulet', men jeg mindes det som en rigtig god tid, siger Bengt Burg til TV2.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.