Bendtners vilde kærlighedsliv: Her er hans erobringer
Nicklas Bendtner har kysset med mange skønheder. Nu er han single igen.
Det er igen slut mellem Nicklas Bendtner og Julie Zangenberg.
Det er igen slut mellem Nicklas Bendtner og Julie Zangenberg. Foto:Scanpix/arkiv


Det er ikke mange dage siden, Julie Zangenberg blev godt gal i skralden, da den britiske avis Evening Standard omtalte hende som fodboldspilleren Nicklas Bendtners kæreste.

Hun ville være sig selv, være sin egen.

- Jeg har været skuespiller, siden jeg var 11 år. Det lyder måske ikke særlig ydmygt, men jeg er så meget mere, jeg er ikke bare Nicklas Bendtners kæreste. Jeg har min egen identitet, sagde hun spidst til avisen.

Det får hun mulighed for at bevise nu. Julie Zangenberg og Nicklas Bendtner som celebert par er fortid, bekræfter Zangenberg på sin Twitter-profil.

Og indtil videre forlyder der intet om, at hverken Nicklas Bendtner eller Julie Zangenberg har indledt forhold til anden side.


Nicklas Bendtner har en søn sammen med Caroline Fleming. Foto: Scanpix/arkiv

Det er ikke første gang, de to går fra hinanden, efter de fandt sammen i 2011.

Faktisk har sladderspalterne henover årene jongleret med overskrifter som "Julie Zangenberg er flyttet", "Bendtner og Zangenberg er kærester igen" og sågar "Her er Zangenberg og Bendtners næste kærester", som Ekstra Bladet kreativt skrev, da de danske bookmakere var hurtige ude med bud på, hvem de to danske top-kendisser fremover kommer til at kaste sig over efter endnu et brud i eftersommeren 2014.


Susan K kyssede på Bendtner i 2008. Foto: Scanpix/arkiv

Nicklas Bendtner har i sit voksne liv specielt haft et godt øje til de lyse piger. Han har tidligere dannet par med den i dag 40-årige tv-baronesse Caroline Fleming, med hvem han har sønnen Nicholas.


Reality-kendissen Ditte Hapel har angiveligt også været i nærkontakt med Bendtner. Foto: Scanpix/arkiv

Før baronessen - tilbage i efteråret 2008 - kom fodboldspilleren i kløerne på reality-kendissen Susan K., da de under en våd aften på karaoke-stedet Sams Bar kom i nærkontakt. Og på et tidspunkt var det ifølge de kulørte blade Ditte Hapel, han kyssede med. Hun er også kendt fra sin deltagelse i realityprogrammer.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.