Bendtners kæreste efter hattrick: Sender kærlighedserklæring
Skuespilleren Julie Zangenberg er stolt af sin fodboldfyr.
de har begge en travl karriere - han på fodboldbanen, hun i teater- og tv-branchen.
de har begge en travl karriere - han på fodboldbanen, hun i teater- og tv-branchen. Scanpix - arkivfoto


En testkamp mod USA udviklede sig til en sand målfest for fodboldlandsholdet, da Nicklas Bendtner hele tre gange hamrede bolden i nettet under kampen i Aarhus onsdag aften.

Nicklas 'Lord' Bendtners kæreste, skuespilleren Julie Zangenberg, fulgte naturligvis kampen - dog så hun den på tv, fremgår det af hendes Instagram-profil, hvor hun i går aftes smed to affotograferinger op af et tv, der viste Bendter i fuld action.

Hun lægger ikke fingrene imellem i sin ros til kæresten:

"Ikke overrasket. Men imponeret altid. Kriger. Flot kamp, skat,"lyder hendes kærlighedserklæring.

Til det andet foto af et af kærestens mål har hun blot skrevet "elegant."

Julie Zangenberg er aktuel med nøgen-datingprogrammet "Adam & Eva" på TV3 og skal til næste år være med i musicalen "Hairspray" i Tivoli i København.

Hun har dannet par med Bendtner ad to omgange. Efter en pause fra hinanden fandt de sammen igen i december sidste år.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.