Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Bendtner tænker ikke på at tirre Pepe

Nicklas Bendtner spekulerer ikke på at tirre den temperamentsfulde Pepe i onsdagens EM-kamp.

12. juni 2012 kl. 17:58
Start et spil på Spigo.dk
Spil

Den portugisiske forsvarsspiller Pepe er notorisk kendt for sit hidsige temperament, som ved flere lejligheder har fået ham til at tabe hovedet på banen og levere brutale tacklinger, der har kostet røde kort.

Inden onsdagens EM-kamp mellem Danmark og Portugal tænker den danske angriber Nicklas Bendtner dog ikke på, at han skal tirre sin direkte modstander, så han mister besindelsen og dummer sig.

- Jeg ved godt, at I snakker meget om det, men jeg skal ikke tirre ham. Jeg fokuserer på mig selv og vores spil, siger Bendtner og tilføjer:

- Om Pepe som spiller kan jeg kun sige, at han er meget dygtig, og det skal man være for at spille i Real Madrid. De vandt blandt andet det spanske mesterskab på grund af et godt forsvar, som han er en del af.

Mens Bendtner ikke vil fokusere så meget på Pepe, må det regnes for en sikkerhed, at Pepe og Portugals forsvar har et godt øje på netop Bendtner.

Danskeren har i sine hidtidige fire landskampe mod Portugal scoret fire mål - et mål i hver kamp.

Onsdagens kamp i ukrainske Lviv begynder klokken 18, og inden gruppe B-opgøret har Danmark tre point, mens portugiserne har nul.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites