Bendtner på tavlen mod Albanien sidst
Det danske fodboldlandshold har normalt krammet på Albanien. Lørdag gælder det kamp nummer ni mod hinanden.
Nicklas Bendtner på vej til træningen på stadion, da fodboldlandsholdet fredag trænede og holdt pressemøde i Elbasan, Albanien.
Nicklas Bendtner på vej til træningen på stadion, da fodboldlandsholdet fredag trænede og holdt pressemøde i Elbasan, Albanien. Foto: LARS POULSEN/POLFOTO


Det danske fodboldlandshold møder lørdag aften Albanien i Elbasan i EM-kvalifikationen. Kampstart er klokken 20.45.

Her følger fakta om tidligere indbyrdes kampe:

* Antal kampe mod hinanden: 8

* Antal danske sejre: 6

* Antal danske nederlag: 1

* Antal uafgjorte kampe: 1

* Seneste kamp: 9. september 2009. VM-kvalifikationskamp i Tirana. Resultat: 1-1. Nicklas Bendtner bragte Danmark foran 1-0 lidt før pausen.

* Simon Kjær, Lars Jacobsen, William Kvist, Jakob Poulsen og Nicklas Bendtner fra den nuværende landsholdstrup startede alle inde i den seneste kamp mellem nationerne.

* Samlet målscore i de otte kampe: 18-3 i dansk favør

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.