Bendtner og Fleming: Stå sammen i kærlighed
Efter tidligere turbulens er Wolfsburg-spilleren og baronessen atter genforenet til familiehygge med sønnen Nicholas.
Ifølge Caroline Fleming havde hende og Bendtner "en vidunder love affair".
Ifølge Caroline Fleming havde hende og Bendtner "en vidunder love affair". Foto: SJØRUP THOMAS/EKSTRA BLADET


Julen er som bekendt hjerternes fest, og derfor er der lagt op til masser af hyggestunder rundt om hos familien Danmark i disse dage.

Det gælder også for fodboldspilleren Nicklas Bendtner og baronessen Caroline Fleming, der er forældre til drengen Nicholas, der netop er fyldt fem år.

I sommer kom det ellers frem, at Bendtner ikke havde set sin søn i otte måneder, og det bekræftede baronessen til ugebladet Her og Nu gennem sin manager, Jesper Thomsen.

Men så skete der en positiv udvikling i relationen, og kort tid efter viste den 27-årige Wolfsburg-angriber stolt et billede frem af sig selv og sønnike på grønsværen - og i september var fodboldspilleren endda inviteret til fest på slottet, da baronessen fyldte 40.

Nu er det tidligere jetsetpar endnu en gang genforenet, og det skete under hyggelig familietur til Tivoli, viser Caroline Fleming på Instagram.

Med en jublende Nicholas imellem sig står baronessen og Bendtner og storsmiler til fotografen.

- Juletid er familietid - foren og stå sammen i kærlighed og for kærlighed, lyder baronessens budskab til billedet.

Bendtner og Fleming dannede kortvarigt par i 2010 og havde ifølge baronessens egne ord til modemagasinet Cover "en vidunderlig love affair", men parret gik fra hinanden blot få måneder efter fødslen af Nicholas, og siden har fodboldbissen været kærester med skuespillerinden Julie Zangenberg.

Se det søde billede af trioen her: https://www.instagram.com/p/_j0oOavGAO/?taken-by=carolineflemingofficial

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.