Belgisk avis: Mistænkt for metroangreb er anholdt
En mand, som optræder på overvågningsbilleder fra Bruxelles' metro, er angiveligt anholdt.
Ifølge avisen blev manden anholdt, da en politimand genkendte ham fra overvågningsbillederne.
Ifølge avisen blev manden anholdt, da en politimand genkendte ham fra overvågningsbillederne. Foto: Scanpix/arkiv


Manden, som ses på overvågningsbilleder fra metroen i den belgiske hovedstad Bruxelles, er blevet anholdt. Overvågningsbillederne er fra i tirsdags kort før et blodigt bombeangreb, og på billederne går den mistænkte ved siden af selvmordsbomberen Khalid El Bakraoui.

Det rapporterer avisen De Standard, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oplysningerne er dog ikke bekræftet af den belgiske anklagemyndighed.

Ifølge avisen blev manden anholdt, da en politimand genkendte ham fra overvågningsbillederne.

Selvmordsbomberen Khalid El Bakraoui, som detonerede sig selv i et fyldt metrotog, er bror til Brahim El Bakraoui, som detonerede en selvmordsbombe i lufthavnen i Bruxelles

Angrebene kostede mindst 31 mennesker livet og sårede 316.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.