Det kan være svært at finde ud af, hvordan du bedst holder for eksempel bananer eller kartofler friske, og du har sikkert oplevet, at nogle af de nyindkøbte madvarer hurtigt mister sprødheden. Det er både ærgerligt og frustrerende at smide mad ud, bare fordi du ikke kender den optimale opbevaring af mad.
Derfor har vi lavet en nem guide til rigtig opbevaring af mad, som gerne skulle hjælpe dig med at mindske madspild og få bedre frugt, grøntsager og kød.
Sådan rengør du dit køleskab: Læs hvordan på Isabellas.dk
Frugt
- Æbler, pærer og lignende frugttyper holder længst, hvis de opbevares i køleskabet.
- Tropiske frugter som meloner og bananer har det bedst ved omkring 10 grader, så hvis du har et viktualierum er det bedst.
- Som hovedregel skal frugter og grøntsager opbevares separat, da nogle frugter (og nogle få grøntsager) indeholder store mængder ethylen, der kan gøre grøntsager bløde og misfarvede.
- Hvis frugten har mugpletter skal den kasseres, da skimmelsvamp også kan have spredt sig til resten af frugten, selvom det ikke er synligt.
- Umoden frugt skal ligge ude indtil den er moden, hvorefter den skal i køleskabet for at sænke modningshastigheden.
Vil du mere i dybden? Så tjek vores store guide: Opbevaring af mad - sådan opbevarer du den korrekt
Grøntsager
- Grøntsager skal pakkes om, inden de kommer i køleskabet. Put dem i en plasticpose, og prik lufthuller.
- Som hovedregel skal frugter og grøntsager opbevares separat, da nogle frugter (og meget få grøntsager) indeholder store mængder ethylen, der kan gøre grøntsager bløde og misfarvede.
- Kartofler skal helst opbevares mørkt og koldt i enten et køleskab eller allerhelst et viktualierum.
- Rodfrugter, kål og bladgrøntsager har det optimalt i køleskabet.
- Løg bliver bitre af direkte sollys og bløde af kulde, så de har det bedst i et mørkt hjørne.
Kød
- Fersk køb må ikke opbevares i stuetemperatur i mere end to timer.
- Kødpålæg skal opbevares i køleskabet og hele pakken skal smides væk, hvis der er mug på eller det virker slimet.
- Brug en ren kniv eller gaffel til at tage eller skære kødpålæg.
- Hakket kød kan opbevares i køleskabet i en til to dage.
- Hele stykker, som bøffer, en hel kylling eller en steg, kan højst opbevares i tre dage i køleskabet.
- Stegt kød og gryderetter skal højst opbevares i køleskabet i tre dage.
- Hakket kød kan opbevares i fryseren i 4 måneder.
Katharina Schüler, ISABELLAS, Aller Media