Befrielse af IS-besatte Mosul indledt
Den længe ventede militære operation, der skal befri storbyen Mosul fra Islamisk Stat, er begyndt.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Den længe ventede militære operation, der skal befri storbyen Mosul fra Islamisk Stat, er begyndt.

Det siger Iraks premierminister på statsligt tv natten til mandag. Mandag bliver ifølge premierministeren begyndelsen på operationerne, der skal befri Mosul fra Islamisk Stat.

Mosul er den sidste af den ekstreme bevægelses højborge i Irak. Her har IS haft kontrollen med de cirka én million indbyggere siden juni 2014.

Lørdag aften blev der fra fly fra Iraks luftvåben kastet flyveblade ned over byen for at advare indbyggerne om, at en offensiv var nært forestående. Her står der blandt andet, at ingen skal gå i panik. Folk rådes til at forblive i deres hjem samt lukke og sikre døre og vinduer.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.